Helikopterforældre: for meget omsorg er skadeligt
Har du nogensinde spekuleret på, hvad din hund betyder for dig? Er han en ven, en ledsager eller en sportspartner? Måske en beskytter eller et familiemedlem? Din hund er helt sikkert noget helt særligt for dig, men er han måske endda mere end det – er han den hemmelige chef i huset? Og er du en af de såkaldte helikopterforældre?
For meget omhu er skadeligt
Vores hunde er nu meget vigtige. Heldigvis er kenneldagene, isoleret fra menneskene, forbi – med enkelte triste undtagelser. De fodres optimalt, har familieforbindelse, går i hundeskolen, tager på ferie og bliver jævnligt kørt til dyrlægen. Men det, der lyder så rart, rummer også en fare, nemlig at vi gør hunden til centrum i vores liv. Han sidder på sin trone og styrer familielivet. Og vi hundeejere, hans undersåtter, forsøger at holde alt negativt væk fra ham. Men et liv uden frustration og stress giver ikke mening og er til skade for en sund udvikling.
Der må være en vis frustration
Vedholdende frustration er en del af livet. Og ikke som et nødvendigt onde, men for at mennesker – og dyr – kan lære og udvikle sig. Når det kommer til børn, giver det mening for de fleste: Der kan ikke være noget sødt, hver gang man går til kassen i supermarkedet; selvfølgelig skal et barn gå i seng, selvom alt er så spændende for tiden; og det lille barn skal selvfølgelig spørge om lov til at gå over til naboerne for at lege. Børn kan ikke lide mange regler, men de er vigtige. Enhver, der lærer at udholde gener fra tid til anden, vil bedre kunne håndtere større kriser senere hen.
Og det er præcis, hvad hunde skal lære, ellers kan det blive svært at leve med dem. At gå i snor, blive alene, tillade ukendte berøringer, vente... intet af dette er overhovedet sjovt for hunden i starten. Han vil klage og gøre modstand i starten. Men med erfaring lærer han, at disse angiveligt ubehagelige situationer nogle gange lover noget rart, fx B. en gåtur, eller at de opløses igen, z. B. dens ejer kommer hjem igen.
... Ellers er DU frustreret
Hunde har brug for kærlighed OG vejledning. Det betyder, at man som hundeejer skal kunne tåle det, hvis noget slet ikke passer til hunden. Hvis du ikke gør det, vil hunden snart regere i husstanden. Ikke fordi han vil have det – men fordi vi sætter det op på den måde.
Og det komplicerer din hverdag:
- Han bliver ikke alene, så der er ikke flere spontane biografbesøg.
- Han er ikke vant til at blive holdt fast, så det er en kamp at gå til dyrlægen.
- Han har ikke lært at tolerere kedsomhed, så han bliver konstant underholdt og din dag skræddersyet til hans behov.
Dette er bestemt tåleligt i et stykke tid, men på et tidspunkt måske ikke længere – og så ender mange hunde i dyreinternater, fordi ejerne er overvældet.
Overdreven kontrol forårsager unødvendig stress
Du har måske hørt om hundetrænere, der råder deres kunder til bare at ignorere hunden for en gangs skyld. Ikke at se på ham, ikke tale med ham, bare tage sig af ham i et stykke tid. Dette forårsager jævnligt stor rædsel blandt hundeejere: Se ikke på hunden – de fleste mennesker kan bare ikke få sig selv til at gøre det.
Det er tilbage at se, om denne metode altid giver mening. Men det får dig til at tænke: Hvor ofte ser du på din hund – og hvorfor? For en dag, hver gang du ser på din hund, tænk på hvorfor du gør dette:
- Fordi du vil kontrollere ham?
- Fordi han bare er så sød?
- Fordi du vil vise ham, at du er der (for ham)?
- Vender du også din opmærksomhed mod resten af familien med denne frekvens? Tjekker du hvert femte minut, hvad dit barn laver i vuggestuen, eller om din partner stadig er i naboværelset?
Konstant at stirre på din hund kan være et tegn på, at han - måske for meget - er i fokus for dine tanker og dig helikopterforælderen. Og du gør ham ingen tjenester, fordi dit blik får ham til at reagere. Han venter på, at noget andet følger fra dig, såsom en kommando, en bevægelse eller en godbid. Afslappet liggende der er ikke muligt. Nogle særligt aktive og arbejdsnarkomiske racer som Border collie, schæferhund og co. reagerer alligevel på hver lille bevægelse, og hvert blik får dem til at spekulere på, hvad der forventes af dem. Du er under konstant pres. Sørg for at have det i tankerne. Du skal have lov til at kigge på din hund – men konstant kontrol er overflødig og forstyrrer jeres forhold mere, end det fremmer det.