Førerhunde

Du kan genkende dem på deres hvide sele: førerhunde til blinde. De er mere end "bare" loyale ledsagere, men opfylder også et vigtigt job, så at sige. Førerhunde for blinde fungerer som en ekstra sans for deres mennesker, så de kan gå deres egne veje så uafhængigt som muligt af hjælp udefra. Du gør ham i stand til at leve et selvbestemt liv. En fin jobbeskrivelse, ikke? Som med ethvert erhverv er en god uddannelse en forudsætning for succes.

Den første skole for førerhunde for blinde åbnede i Oldenburg i 1916. Deres træningsmetoder var dog stadig meget uhøflige og omfattede brugen af pisk.* Heldigvis er det anderledes i dag. Der er heller ingen gulerod, men hundetrænerne bruger sunde godbidder i de mere legende og fantasifulde øvelser. Ønsket adfærd bliver således belønnet og forstærket. Det krævende læringsmål kan opnås desto bedre: støtte til ejeren og pålidelig vejledning gennem en kompleks hverdagsverden. Denne pålidelighed må ikke forveksles med "blind lydighed". Netop fordi førerhunden skal give sin ejer orientering i situationer, som hans menneske bogstaveligt talt ikke kan se, lærer han at afvise en ordre i ekstraordinære situationer. Nemlig når lydighed ville bringe mennesker og hunde i fare. En hund kan kun foretage denne vurdering, hvis den ikke lige er blevet boret under sin træning, men har lært at klassificere kommandoer i sammenhæng med den respektive hverdagssituation. Denne form for ulydighed kaldes "intelligent ulydighed". Sådan træning er meget kompleks og derfor ofte forbundet med høje omkostninger.

Hvordan finder jeg "min" hund?

Oven i købet skal mennesker og hunde have et helt særligt tillidsforhold til hinanden. Ikke alle hunde passer til enhver ejer. Nogle hundeskoler tester endda først den hund, der er beregnet til den respektive ejer, for dens grundlæggende egnethed til træning. Så involverer de den ikke-seende for første gang og først derefter, når holdet passer sammen, begynder selve træningen. Men enhver flittig hundeskole og hver flittig hundeførertræner gennemfører normalt en introduktionsfase på ikke mindre end 14 dage med den trænede førerhund og dens nye menneske.

Hvordan finder jeg en passende hundeskole?

Du kan finde kontakt til hundeskoler for eksempel på internettet. Hvis du ikke er sikker på dit valg: Lokale foreninger for blinde og svagsynede og lignende grupper har ofte lister over hundeskoler i det respektive område på deres hjemmesider, der opfylder kvalitetskriterierne for finansiering fra sygesikringsselskabet, pga..

Førerhunde er medicinske hjælpemidler

Ifølge § 33 i lov om social sikring, bog 5, anerkendes førerhunde til blinde i deres hvide blysele som medicinske hjælpemidler. Du kan sammenligne det med en hvid stok eller en kørestol. De har endda et "produktnummer" i kataloget for "Aids Association of the National Association of Statutory Health Insurance Funds ". "GKV" står for lovpligtig sygesikring. Den opregner de kriterier meget detaljeret, som en hund skal opfylde for at falde ind under § 33 SGB V. Der er ingen generelle racerestriktioner, men visse fysiske minimumskrav og - citat:

De skal være fredelige, intelligente, stabile, nervøse, hårdtarbejdende og sunde unge hunde,...

Der stilles også høje krav til træning og test samt til hundetrænerne selv.
Ud over kvalitetssikring har overholdelse af disse strenge kriterier andre vigtige konsekvenser: Hvis din hund, der er blevet testet på denne måde, falder ind under kategorien et lægehjælpemiddel, betaler sygesikringsselskabet for indkøb og træning og sørger for en tilskud til de løbende udgifter til hundehold. Inden da tjekker sygesikringen også, om ansøgeren, altså ejeren, er i stand til at tage ansvaret for dyret. Dette omfatter blandt andet tilsynspligten. Også her finder du kriterierne i ovennævnte katalog.

Hunde forbudt?

Selvom det er klart, at en anerkendt førerhund kun kan opfylde sit formål, hvis den kan følge sin ejer overalt, er der altid problemer i hverdagen, for eksempel på restauranter, til koncerter, foran supermarkeder, ældreboliger eller hospitaler. Juridisk er dette faktisk afklaret efter den almindelige ligebehandlingslov (AGG) af 14. august 2006: Et generelt forbud mod at tage førerhund eller anden hjælpehund med sig repræsenterer generelt en uacceptabel forskelsbehandling i § 3, stk. 2, 19 AGG.

Dette gælder uanset et generelt forbud mod at tage hunde med og også uanset reglerne om bopælsrettigheder. Husstandens rettighedshavere er dog ofte bekymrede for at komme i konflikt med hygiejnebestemmelserne. Dette er dog ubegrundet. For eksempel viser begrundelsen for fødevarehygiejneforordningen af 5. august 1997 (forbundsrådet trykt papir 330.227), at lovgiver også har præciseret, at fødevaren ikke er grundlæggende negativt påvirket, når blinde har førerhunde med sig. Selv efter den såkaldte "EU-hygiejnepakke", der afløste forordningen, er der ikke forbud mod at føre førerhunde i lokaler, hvor der sælges mad.

For sygehusenes vedkommende kan et grundlæggende forbud mod at tage med på besøg heller ikke begrundes med undgåelse af infektioner. Hygiejneeksperter antager, at en førerhund, der ikke er akut syg, skadet eller angrebet af parasitter, ikke udgør nogen yderligere fare på en "normal" hospitalsafdeling. Du må dog ikke tage ham med på intensivafdelingen eller isolationsafdelingen. Personale og patienter må ikke klappe ham eller lege med ham, patienten der skal besøges og medpatienter må ikke have hundefobi eller være allergiske over for hunde. Hvis disse regler følges, er der ingen god grund til at nægte et besøg på et hold bestående af en ikke-seende person, en besøgende og dennes trænede førerhund, der kan genkendes på den hvide sele.
Hos det tyske forbund for blinde og synshandicappede (DBSV eV) finder du mere detaljeret information og også tips til, hvem du kan kontakte, hvis du og din hund bliver nægtet adgang til et bestemt sted.

Udvikling

Heldigvis kan der dog overordnet set konstateres en positiv udvikling: Inklusion, altså lige muligheder for fysisk handicappede for at deltage i hverdagen, er også gennem længere tid blevet et dagligdags emne.
Derfor kan vi håbe, at vi i den nærmeste fremtid vil opfatte eller overse at se-øje-førerhunde-holder kombinationer ved siden af os i supermarkedet lige så naturligt, som vi ville gøre en barnevogn. I hvert fald ikke længere tænke på, om og hvorfor førerhunden overhovedet skulle have fået lov at komme ind.