Sibirisk kat i raceportræt

Den sibiriske kat forveksles ofte med den lignende udseende Maine Coon kat eller den norske skovkat
Den sibiriske kat forveksles ofte med den lignende udseende Maine Coon kat eller den norske skovkat.
Oprindelse og racehistorie

Den sibiriske kat er en stærk, naturlig halvlanghåret kat. I de enorme områder i det nordlige Rusland siges de stadig at være udbredt som en normal huskat. Der hedder de Sibirskaja Koschka, som blot betyder sibirisk kat, men egentlig kun betyder kattene med den frodige og lange pels. Det er beskrevet meget tidligt i den zoologiske litteratur. Allerede i 1864 blev hun nævnt i den første udgave af Brehms Tierleben som en langhåret kat fra Sibirien, for blot at nævne et eksempel. Alfred Brehm burde have vidst, hvad han skrev, fordi han personligt var rejst til Sibirien for sine zoologiske studier.

Den sibiriske kat er en af de ældste racer af huskatte. Som alle huskatte nedstammer den sibiriske kat fra den afrikanske vildkat eller vildkat, videnskabeligt kaldet " Felis silvestris lybica ". Eksperter diskuterer stadig, hvordan den lange pels kan sprede sig i befolkningen. Under alle omstændigheder er det meget nyttigt i kulden og desuden ser det meget attraktivt ud. Så det var tydeligt, at venner af stamtavlekatte over hele verden var interesserede i den sibiriske kat.

Men der gik alligevel lang tid, før hun blev avlet efter standard og stambog, hvilket var godt for hendes helbred. Denne kat er nu blevet bevidst avlet i flere årtier. Den sibiriske kat har været officielt anerkendt af Fédération Internationale Féline siden 1997. Hun deler samme standard med Neva Masquarade, anerkendt siden 2011. Dette er navnet på punktvarianten af den sibiriske kat, som blev skabt af en målrettet avlet defekt gen.

Beskrivelse

Den sibiriske kat er en mellemstor til stor, halvlanghåret kat. Hun har en meget tyk pels. Den uldne underuld er dækket af vandafvisende tophår. Alle farver er tilladt i henhold til standarden. Katte med punktfarver (se nedenfor) kaldes Neva Masquarade og har været en separat race siden 2011. Den sibiriske kat forveksles ofte med den lignende udseende Maine Coon-kat eller den norske skovkat. Den er dog mindre end den amerikanske Maine coon og mindre langbenet end den norske skovkat. De tre racer kan også let skelnes på deres hoveder.

Sammenlignet med Maine Coon er den norske skovkats hoved meget mere trekantet, mens hovedet på den sibiriske er bredere, kortere og mere afrundet. Man skal altid huske på, at disse forskelle i fysiske egenskaber ikke er af naturlig oprindelse, men bevidst er blevet fremavlet i de sidste par årtier.

Den sibiriske kat bliver ikke helt så stor som de to andre lignende katteracer. En tomcat vejer mellem 6 og 9 kilo, katten mellem 4 og 6. Neva Masquarades punktfarver er skabt af en mutation, en såkaldt delvis albinisme. Kropspelsen er derfor lysere, mens de såkaldte punkter optræder på de køligere områder af kroppen som ansigt, ører, ben og hale, som er mørkere i farven. Hvalpene fødes hvide og bliver først senere mørkere.

Karakter og essens

Den sibiriske kat er en ret robust stambogskat
Den sibiriske kat er en ret robust stambogskat.

Sibiriske katte er adrætte og selvsikre. For en stambogskat er den normale huskats natur stadig meget levende. Hun har en forholdsvis stor trang til at bevæge sig og bør ideelt set også have lov til at gå ude i en stor, indhegnet have. Der bevæger hun sig glad og dygtigt. Hun er en meget god klatrer og en dygtig jæger. Det betyder dog ikke, at hun kun skal holdes som en fri roamer. Hun kan også være glad som en ren indekat.

Deres trang til at flytte kan så tilfredsstilles ved at spille spil i lejligheden. Handelen tilbyder her professionelle værktøjer. Det bedste legetøj kan dog ikke erstatte den daglige nærhed til mennesker. Hun kan godt lide at have andre dyrekammerater som venner. Hvis en sibirisk kat bliver kærligt socialiseret fra hvalpen af, udvikler den et meget tæt forhold til sit menneske. Hun er kærlig og venlig. Den sibiriske kat er venlig over for børn såvel som over for dyreværelseskammerater sammen med dens selvsikre opførsel.

Holdning

I princippet skal den sibiriske kat holdes som en almindelig huskat. Hun har en forholdsvis stor trang til at bevæge sig. Et hus med en stor have, hvor hun jævnligt kan snige sig og klatre rundt, er ideelt. På sine udflugter vil hun fange en fugl eller en mus hist og her, fordi hun er en god jæger af natur. Da hun er klog og intelligent, observerer sine omgivelser og sine mennesker tæt og samtidig er ekstremt dygtig, lærer hun hurtigt fx at åbne døre. Det skal du huske på. Ellers er hun fordringsløs og sparsommelig i forhold til sine husdyrforhold. Men hun har brug for det intime forhold til sine tobenede venner.

Opdragelse

Den sibiriske kat er meget nem at træne. Man skal være særlig opmærksom på, at hun er blevet omhyggeligt socialiseret fra hvalpealderen, vant til mennesker og ideelt set andre kæledyr. Så bliver hun meget menneskeorienteret. Hvis hun kommer fra en velrenommeret opdrætter, der har taget sig godt af sine forældre og killinger, vil hun nemt og næsten alene passe ind i en families regler og vaner. Med lidt vejledning bliver hun hurtigt og nemt husbrudt.

Omsorg og sundhed

Den sibiriske kats pels bør børstes regelmæssigt og grundigt. Hun skifter pels om vinteren og sommeren. Børstning er særlig vigtig, når hunden fælder. Med lidt følsomhed og dygtighed kan børstning af pelsen forvandles til et ritual af social binding, som katte og mennesker har det meget godt følelsesmæssigt.

Race sygdomme

Den sibiriske kat er en ret robust stambogskat. Ved at avle som en stambogskat for ydre egenskaber, lider deres befolkning nu delvist af indavl. Det vides ikke, hvor udbredte de arvelige sygdomme, der ellers er almindelige hos stamtavlekatte, er.

Ernæring/foder

Den sibiriske kat bør være en nem internat efter kattestandarder.

Forventede levealder

En sibirisk kat, der er blevet avlet til at være sund, kan, med lidt held, blive 12 til 15 år eller mere.

Køb en sibirisk kat

Vil du anskaffe dig en sibirisk kat, kan du først se dig omkring i dyreinternater. Her finder man - om end sjældent - igen og igen katte, der svarer til skovkattens type og natur. Hos opdrætteren bør du sørge for, at forældre og hvalpe vokser op under gode forhold, især med en tæt social tilknytning til den menneskelige familie. Du bør se på stamtræet. Her bør ingen forfader optræde to gange for at udelukke ekstrem indavl. Begge forældre bør testes negative for de ovenfor beskrevne arvelige sygdomme. Anerkendte opdrættere angiver dette i deres annoncer. Killingerne skal selvfølgelig vaccineres, ormekures og mikrochippes flere gange. En velopdrættet sibirisk kattehvalp burde koste omkring 700 euro.


Lignende artikler
  1. Baldrian til katte
  2. Kattespids: særlig populær blandt katte
  3. 7 tips til, hvordan du opmuntrer din kat til at lege
  4. At leve i stil med en kat
  5. Ormekur af katten
  6. Identificere og behandle katteinfluenza