Dyredød: hvad skal man gøre, når dyret dør?

Emnet dyredød er ubehageligt for mange mennesker. Når et elsket kæledyr dør, er tabet ofte svært for folk at behandle. Nedenfor har vi en del tips, for eksempel hvad der sker med kadaveret, men også hvordan dette dødsfald kan gøres forståeligt for børn.

Døden efterlader et tomrum i dem, der sørger. Et hul, der er svært eller umuligt at udfylde igen. Uanset om det er et menneske eller et dyr. Bevidstheden om, at selve livet er begrænset, gør os også opmærksomme på vores egen forgængelighed. Følelsesmæssige og nogle gange også spirituelle spørgsmål opstår. Der er også meget pragmatiske opgaver, der skal løses, især når det kommer til dyredød.

Hvad sker der efter dyret dør?

Hvis din skat er blevet lagt i søvn af dyrlægen, vil han normalt sørge for overførslen til dyrebehandlingsstedet. Der kremeres liget af dyret. Som udgangspunkt kan du vælge mellem en individuel eller en kollektiv forbrænding. Det er naturligvis dyrere at få et enkelt dyr kremeret end at kremere det med andre kadavere. Som udgangspunkt afhænger priserne af dit kæledyrs størrelse. Den kollektive kremering af en kat koster omkring 100 til 200 euro, for en hund er priserne mellem 120 og 250 euro. Den individuelle kremering er dyrere med 180 til 300 euro, men giver den fordel, at du så har asken fra det dyr, du kan tage med hjem i en urne. Om du så beholder urnen i stuen eller begraver den i haven er selvfølgelig op til dig.

Forskellige muligheder for begravelse efter dyredød

Begravelser til søs er nu mulige. Tidligere har flere og flere kæledyrsbegravelsesfirmaer etableret sig på markedet. Tjenesten omfatter ofte indsamling, sorgrådgivning og begravelse i en kiste på en kæledyrskirkegård. På denne måde kan du altid komme tilbage til din elskede og muligvis håndtere tabet bedre på sigt. Prisen for et sted på kæledyrskirkegården varierer fra sted til sted. Omkostningerne for en specifik periode, normalt flere år, er ofte mellem €300 og €1000.

Hvis du ønsker at forevige dit dyr, kan du endda få det udstoppet af en konservator. Omkostningerne starter ved 400 euro. En anden mulighed, omend meget dyr, er at få lavet en diamant af asken fra det afdøde dyr. Diamanter kan laves i forskellige farver op til en karat. Priserne for dette starter ved 4000 euro.

Dyrekremering med dyretræ

En anden måde at mindes dit afdøde dyr på på en særlig måde er med Animal tree. Dette er en type træbegravelse, hvor dyrets aske placeres i en biologisk nedbrydelig dyreurne efter kremering. Dette kan begraves i haven. Og hvis du vil, plant et træ derpå. Efter nogen tid vil den økologiske kæledyrsurne nedbrydes, og plantens rødder vil hente deres kraft fra dyrets aske. Dette skaber steder, hvor dyreejeren kan tænke tilbage på de smukke stunder med sit dyr. Animal Tree-virksomheden, der er vokset ud af et tidligere elevprojekt, tager sig af alt til dyrebegravelser - lige fra at hente dyret til at hjælpe dig med at vælge urne.

Begrave hjemme - er det tilladt?

Hvis dyret døde derhjemme, kan du selvfølgelig tage det med til dyrlægen, som så vil overtage processen beskrevet ovenfor. For bedre at kunne klare tabet, kan det være nyttigt for mange dyreejere at begrave dyret i deres egen have. Forhør dig på forhånd hos dit ansvarlige dyrlægekontor, om der kan være årsager, der kan stå i vejen for begravelse i haven! Der er et par ting, du skal overveje, når du skal arrangere en begravelse i din egen have:

• Generelt må der kun begraves små dyr - forudsat at de ikke er døde af en anmeldelsespligtig sygdom
• Dyret skal være død af naturlige årsager. Efter at være blevet lagt i søvn af dyrlægen må den ikke længere begraves i haven, da komponenter af bedøvelsen kan komme ned i grundvandet.
• Haven må ikke ligge i et vandbeskyttelsesområde
• Du bør begrave dit kæledyr i naturligt materiale, der vil nedbrydes hurtigt. For eksempel et tæppe, et håndklæde eller en avis
• Graven skal være mindst to meter væk fra en offentlig sti og bør fyldes med en halv meter jord, så andre dyr ikke bemærker det.

OBS: Overtrædelse af disse regler kan straffes med bøder på op til 15.000 euro! Ved visse sygdomme kan embedsdyrlægen påbyde konfiskation af dyrekroppen og naturligvis ikke give tilladelse til begravelse på egen ejendom. Det er strengt forbudt at smide den livløse krop i affaldet eller at begrave den i skoven.

Sorgarbejdet

Når man har taget dyret til dyrlægen efter dets død eller begravet det i haven eller på kirkegården, går det egentlige sørgearbejde i gang. At give slip på et dyr, som har været hos dig i årevis, som du har delt glæder og sorger med, er svært og kan ofte være nærmest traumatisk. Man kan ofte støde på manglende forståelse blandt venner eller bekendte i stil med "Det var bare...". Du hører måske sætninger som denne oftere, når du offentliggør din sorg over dyrets død. Det er dog helt fint, hvis du bevidst håndterer disse følelser og spørgsmål. Det betyder jo ikke mere, end at du blev glad for din dyrekammerat. Derfor bør du tage dig god tid til at behandle tabet.

Dyredød er også særlig vanskelig for børn. De forstår ofte ikke, hvad der skete med den elskede hund eller hamster. Det antages kun, at de kan forstå døden fra folkeskolealderen og frem. Det kan nogle gange være tilrådeligt at fortælle yngre børn, at katten var i bevægelse, eller at fuglen bare fløj væk. Fra folkeskolen og fremefter kan du helt sikkert fortælle børnene sandheden og søge dialog. Under alle omstændigheder skal sorg tages alvorligt, og spørgsmål bør besvares præcist for at skåne barnet for eventuelle mareridt. Hvis barnet ønsker det, vil det også være værd at overveje at lade barnet sige farvel til den livløse krop. dette øger forståelsen af døden og kan gøre den nemmere at bearbejde. En anden mulighed ville være at holde en symbolsk begravelse eller at skrive dyret et selvmordsbrev.

Det ville ikke være tilrådeligt straks at give barnet et nyt dyr. Selvom sorgen for de små er så svær at bære, vil barnet trods alt gerne have sin hund tilbage og ikke en hvilken som helst gammel! Du bør give dig tid og være sikker på, at sorgen er blevet bearbejdet tilstrækkeligt, før du bringer en ny dyreven ind i husstanden.