Snegle i akvariet - velsignelse eller forbandelse?

Der er næppe noget andet emne, hvor akvaristernes meninger er så forskellige, som når det kommer til "snegle i akvariet". På den ene side er der snegleelskere, der nyder disse væsner og deres ofte nyttige egenskaber i akvariet, og på den anden side er der sneglehadere, der gør alt, hvad de kan, for minutiøst at komme af med dyr, som f.eks. er introduceret af nye vandplanter. Nogle typer snegle har selvfølgelig også en tendens til at formere sig i antal, hvis de fodres kraftigt i akvariet og er da også til gene af denne grund.

Snegle som algeædere i akvariet

De snegle, der oftest købes i dyrebutikker, er havfruesneglene (familien Neritidae) af slægterne Neritina og Clithon, som kan holdes i både ferskvands- og brakvandsakvarier. De er langt de bedste algespisere og eliminerer ivrigt grønne algevækst eller kiselalger fra akvariets ruder eller andet inventar. Disse snegle har dog også en stor ulempe, fordi de jævnligt forlader akvariet og så tørrer ud udenfor, hvis det ikke er helt dækket. Havfruesnegle har separate køn, og der lægges jævnligt kokoner med æg i akvariet, men der udvikles ikke afkom fra dem i akvariet. I deres naturlige habitat bliver de udklækkede larver drevet ud i havet, hvor de fortsætter med at udvikle sig. Dette er ikke muligt i akvariet under normale forhold. Den mest almindeligt holdte havfruesnegl er Neritina turrita, som er ret variabel, f.eks. er B. kommercielt tilgængelig som en zebra- eller leopardsnegl.

Har snegle en anden anvendelse i akvariet?

Mange snegle river bløde algelag af akvarieruderne, men bortset fra havfruesneglene er der kun få rigtig gode og grundige algeædere. Men snegle har en anden anvendelse i akvariet og dermed ret til at eksistere. For eksempel sikrer de, at madrester ikke bliver i akvariet og rådner. Hvis de mangler, bliver vandet kraftigt forurenet, hvilket kan forringe fiskens helbred alvorligt.
Ydermere sørger mange sneglearter også for, at substratet "graves op" og løsnes, så der ikke kan udvikle sig rådne pletter. Et godt eksempel på dette er den malaysiske tårnsnegl (Melanoides tuberculata), som kan være meget nyttig i denne henseende, fjerner også madrester meget godt, men kan også formere sig meget hurtigt, hvis de bliver fodret overdrevent. Fordi denne snegl er levende og ret produktiv.

Attraktive snegle, men til ingen større nytte

Tårnsnegle

Blandt tårnsneglene er der også større arter, der kan blive op til 10 cm lange, men som har en ret bizar skal eller en flot farvet krop. Det er rigtigt, at de også kan bruges som restdestruerende middel og til at løsne underlaget. Men de er ikke særlig gode algespisere og er mere krævende og mindre produktive i reproduktionen. Derfor er deres brug begrænset, og alligevel har disse snegle mange venner i hobbyen, som er villige til at grave dybere ned i deres lommer og bruge mere end 5 euro for en enkelt snegl.
Sådanne viviparøse snegle med en ofte bizar skal er for eksempel repræsentanterne for slægten Brotia, som er udbredt i Sydøstasien. Under gode forhold kan man også avle disse snegle i et samfundsakvarium, hvis der ikke er for stor konkurrence om føde fra andre snegle.

Klippesnegle

Klipsneglene af slægten Tylomelania, som har udviklet en utrolig mangfoldighed af arter på øen Sulawesi og nogle gange meget kontrasterende eller farverige kropsfarver, er bestemt de dyreste snegle, der kan købes i dyrebutikker. Selvom de godt kan lide det lidt varmere (ca. 25-30°C), kan de også godt reproduceres i akvariet.
Hvad skal man gøre, hvis sneglene har formeret sig i massevis?
Kun få arter har tendens til at formere sig massivt i akvariet, hvis maden udbuddet er for stort. Det er dog som regel viceværten selv, fordi han har fodret så meget, at der er for meget tilbage til sneglene. Det er derfor bedst ikke at fodre mere, end der bliver spist op af dine fisk på kort tid.

Spids boblesnegl

Ud over den malaysiske tårnsnegl, som efter min mening kun er et mindre onde (jeg sigter af og til mit sandede substrat for at fjerne for mange snegle fra akvariet!), så har især den spidse blæresnegl (Physella acuta) en tendens til at være rigelig formering. Dyrene er hermafroditter, så en enkelt ung snegl er kønsmoden efter 6-8 uger og kan lægge 50-100 æg i slimede æggepakker hver uge. Desværre er boblesnegle svære at bekæmpe ved at samle dem. Men vil du af med dem, kan du gøre dette ved at købe sneglespisere.

At komme af med snegle i akvariet

For eksempel er snegle yndlingsføden for mange pufferfisk og loaches af Botiidae-familien (slægtninge til klovne loaches), men nogle arter af disse fiskegrupper er heller ikke nødvendigvis omgængelige akvariebeboere. Individuelle arter har en tendens til at bide finnerne på deres medfisk og chikanere dem. En elegant måde at bekæmpe snegle på er at bruge en anden snegl, rovsneglen (Clea helena). Efter et stykke tid decimerer dette normalt blæresneglene pålideligt, indtil de forsvinder helt. Til gengæld formerer det sig selv, men på ingen måde så massivt, at det ikke er et problem at samle det. Den spiser også madrester og ådsler i akvariet, men denne snegl er en ren kødæder.

Er alle snegle nemme at holde i akvariet?

Der er snegle, der er så krævende, at de ikke egner sig til et fællesakvarium. For eksempel har de bizarre pagodesnegle (Brotia pagodula) en meget høj dødelighed, og der udvikles sjældent afkom i akvariet. Fodring af specielle alger (f.eks. chlorella) kan måske hjælpe her. Det er dog bedre at holde hænderne fra sådanne arter.

Konklusion

Når du køber et akvarium, bør du overveje, om og hvilke snegle du vil beholde, for nogle arter kan blive til gene. Jeg vil dog ikke gå glip af snegle i mit akvarium, for efter min mening er deres fordel større end deres skade. Så jeg værdsætter den malaysiske tårnsnegl som en meget vigtig indikator for god vandkvalitet. Kommer man op af jorden i stort tal, er der enten akut behov for et vandskifte, eller også er iltindholdet i vandet for lavt. Akvarier med en god bestand af snegle er absolut nemmere at betjene for begyndere, da de har tendens til at overfodre.