Diabetes alarmerende hunde: pålidelige hjælpere

Hundes evne til at fornemme ting gennem deres næse holder aldrig op med at forbløffe os. Det gælder også præstationerne hos diabetesberedskabshunde, som blandt andet kan genkende ændringer i blodsukkerniveauet på deres lugt. På denne måde kan de advare deres ejer om et forestående højt eller lavt blodsukkerniveau.

Hvad kan en advarselshund gøre?

I dag er livet med diabetes blevet lettere for mange syge på grund af nye tekniske muligheder. Sensorer i det subkutane fedtvæv overvåger sukkerniveauet. Advarselsfunktioner giver den pågældende besked, når sukkerniveauet falder eller stiger farligt.

I modsætning til en sensor, reagerer hunden ikke primært på det faktiske sukkerniveau, men på en ændret iltmætning. Hvis blodsukkerniveauet falder eller stiger hurtigt, falder iltmætningen i kroppen. En opmærksom hund kan genkende dette på lugten og ved at høre en ændring i vejrtrækningshastigheden og kan påpege dette over for sin ejer. En sensor måler sukkerniveauet i det subkutane fedtvæv. Denne værdi halter dog et par minutter efter det faktiske blodsukkerniveau. Afhængigt af enheden er forskellen mellem blodsukker og sensor omkring 10 minutter.

En diabetesalarmhund opfatter ændringen og advarer i realtid, altså tidligere end en enhed kan. Derudover er advarselshunde mere følsomme over for hurtige stigninger eller fald i blodsukkeret og advarer, når værdien stadig er normal, men vil blive kritisk inden for de næste minutter. På den måde kan den pågældende meget tidligt træffe foranstaltninger og forebygge de farlige værdier på forhånd. Dette undgår organskader og mindsker risikoen for sekundære sygdomme.

Kan enhver hund være en diabetesvarslende hund?

I princippet kan enhver hund lære evnen til at advare om lavt eller højt blodsukkerniveau. Alligevel er der visse typer hunde, der er bedre egnet til denne opgave end andre. Egnetheden er mindre racespecifik end individuel: Hunden skal have visse grundlæggende egenskaber, der er vigtige for opgaven. En god lugtesans er afgørende. Kortnæsede hunde som mops, bulldog eller lignende racer er mindre velegnede end hunde med lang næse på grund af den reducerede lugteslimhinde.

Hunden skal også være fysisk rask. Det er jo et fuldtidsjob. Desuden er hunde, der ikke kan arbejde godt med mennesker, uegnede. Afhængigt af anvendelsesområdet er det vigtigt, at advarselshunden er kompatibel med en bred vifte af mennesker, dyr og steder, og at den er venlig, selvsikker og afslappet. Her kan du selvfølgelig opnå meget med den rette træning. Tidligere erfaringer og hundens genetiske disposition spiller dog også en stor rolle for, hvordan den reagerer på visse stimuli.

Ydermere skal hunden være nem at motivere med mad eller leg og gerne være glad for at samarbejde med mennesker. Hunde, der er opdrættet til at arbejde med mennesker, nyder at arbejde med mennesker og har en vilje til at behage gøre det godt, såsom labradoren. Men mange andre racer og blandingsracer kan også med succes trænes til at blive diabetesberedskabshunde.

Skal man have noget særligt med som person?

En diabetes alarm hund er også primært en hund, der har hundekrav, der skal tages i betragtning. Beslutningen om en diabetes alarm hund er derfor også beslutningen for en hund med alt hvad det betyder: mere snavs i lejligheden, hår på steder hvor hår ikke hører hjemme, strukturering af hverdagen omkring en hunds behov osv. Derfor kærlighed bør være et grundlæggende krav til hunden. Men kærlighed alene er ikke nok. Også de involverede omkostninger ønsker at være dækket: indkøb, mad, dyrlægebesøg og sidst men ikke mindst træningsudgifterne kan veje tungt. Du har også brug for hundesans. Hunden bør trods alt påtage sig en meget kompleks opgave, som formidles til ham af sin ejer. En grundlæggende forståelse af hvordan en hund tikker er derfor vigtig. Og selvfølgelig skal du have den nødvendige tid og disciplin til at træne med hunden.

Hvornår er det rigtige tidspunkt til træning?

Man hører ofte, at man skal begynde at træne så tidligt som muligt, da hunde lærer særligt hurtigt i en ung alder. Erfaringer i de første seks måneder af livet lagres meget hurtigt og bæredygtigt, hvilket gør indlæring meget let. At begynde at træne i denne alder betyder dog også, at du allerede er i gang med hvalpen skulle læse, hvordan dette sandsynligvis vil udvikle sig. Dette er meget svært, og du kan normalt kun gøre dette i samarbejde med en god opdrætter, som bruger meget tid sammen med hundene og også kender forældrenes og endda bedsteforældres forudsætninger. En rigtig stabil personlighed, altså aptitude, er først til at kende fra ungdomsårene, når fx næsen er færdigudviklet. Den gode nyhed er, at hunde lærer hele livet og derfor uden problemer kan begynde at træne til at blive diabetesberedskabshund på et senere tidspunkt.

Uddannelsens indhold

Ud over god socialisering med mennesker og dyr, tilvænning forskellige steder og mestring af de grundlæggende signaler, har en diabetesvarslende hund naturligvis brug for særlige færdigheder. Dette inkluderer

• genkende lavt og højt sukkerindhold ved lugt
• skelne mellem lav, høj og normal lugt
• at vise lugten med lavt og højt sukkerindhold gennem en bestemt adfærd

Først trænes lugten separat fra displayet. Duften af hypoglykæmi burde blive den bedste duft i verden for hunden. For at den kan reagere pålideligt på lugten senere, altid og overalt, skal den være forbundet med en rigtig god følelse. I det første trin lærer hunden, at lugten af hyposukker melder om noget rigtig godt, for eksempel super gode godbidder. Hunden er således betinget til duften. For at gøre dette indsamler den pågældende lugtprøver i form af ånde, sved- eller spytprøver, når de er hypoglykæmiske, som derefter bruges til træning.

Samtidig læres hunden en bestemt adfærd, for eksempel nudging, som skal fortælle ejeren, at han lider af hypoglykæmi. Adfærd trænes også meget positivt. Hunden skal have det sjovt at gøre det! Senere bliver duft og display så matchet.

Intet kan gå galt, vel!?

Hvad der lyder meget let i teorien, præsenterer en række anstødssten i praksis. Især arbejdet med lugte skal være meget veltilrettelagt og udføres rent. Da man aldrig ved, hvad hunden lugter, skal det for eksempel udelukkes, at den kun reagerer på menneskelugte eller duftbæreren, såsom vatrondellen, i stedet for den hypoglykæmiske lugt.

Annoncen skal også være gennemtænkt. Med små børn som bistandsmodtagere giver det mening at vælge et display, der advarer forældrene, for eksempel gøen. Den samme annonce til en bibliotekar ville nok være ret ugunstig. Du kan også lære hunden at vise kæder frem: Efter at have gøet, kunne den for eksempel hente flasken med appelsinjuice, så få hjælp og så videre. Men pas på: Jo længere og mere kompleks displaykæden er, jo mere upålidelig bliver den. Så overdriv det ikke. Det er tilrådeligt at søge støtte hos en god og erfaren hundetræner, som vil give råd og støtte både i valg af hund og i træningen af den.