Byg dit eget damfilter
Hjertet i hver dam er et godt filter. Dette sikrer klart vand og en afbalanceret vandstand. Udfordringen er dog ofte prisen på et godt filter. Derfor vil vi i dag præsentere, hvordan du nemt kan sammensætte dit eget filter.
Til dammen rækken
Grundlæggende før byggeri
Ethvert damfilter kan kun fungere effektivt, hvis det er skræddersyet til dammen, hvor det er beregnet til at sikre godt vand. Her skal du først bestemme typen af brug af dammen. For det afgør, hvilke stoffer der skal filtreres fra i hvilke mængder. Her skal der skelnes mellem eksempelvis en fiske- eller badedam og en dam, der er omgivet af planter, der vokser i nærheden og derfor skal behandle en masse”fremmed” organisk materiale. Dammens volumen spiller også en afgørende rolle.
De fleste damfiltre arbejder med mekanisk og biologisk filtrering. Det mekaniske beskriver ofte et forfilter, der først fjerner groft snavs. Denne filtreringsproces påvirkes kun i begrænset omfang af flowhastigheden. Dette efterfølges af biologisk filtrering. Denne består af:
- En aerob (iltforbrugende) proces
- En anaerob (iltproducerende) proces
I dette filtertrin omdannes ammoniak, nitrat og nitrit og nedbrydes derefter. Strømningshastigheden er her en vigtig parameter.
Byggevejledningen til damfilteret
Damfilteret består af 5 trin, som mekanisk filtrerer så mange stoffer som muligt ud af vandet efter hinanden. Derefter forbruger og producerer de ilt. Til sidst binder de fosfater og udsætter vandet for et sidste filter. Endelig er der en foranstaltning mod flydende alger - en UV-C lampe.
De enkelte trin består af regntønder, der er forbundet med hinanden med rørstykker. At vandet løber gennem de enkelte tønder skyldes tyngdekraftsprincippet. Dette transporterer vandet fra dammen ind i filteret (virker kun hvis filteret er under vandniveauet). Hvis dette ikke er muligt, kan du blot bruge en pumpe til at hjælpe.
Udover at forbinde tønderne, sørger rørforbindelserne for, at vandet ledes til bunden af den næste tønde og derefter løber gennem filtermaterialet fra bund til top. Den er designet på denne måde i hvert ton. Kun den sidste tønde adskiller sig: Herfra strømmer det filtrerede vand tilbage i dammen.
Ideelt set bør tønderne være på en let hældning og placeret ved siden af hinanden i en afstand på 5 cm. De er forbundet så højt som muligt. Alle "tøndehuller" er tætnet med gummitætninger, der fungerer som afgrænsning for de indsatte rørsektioner. I selve tønderne lægges røret ned til jorden ved hjælp af beslag. Det er vigtigt, at røret placeres i en vinkel under, så det ikke kan blokeres af jorden. For at være på den sikre side bør du beregne en afstand på omkring 10 cm mellem enden af røret og bunden af tønden.
Hvad du i sidste ende har brug for:
- 5 regntønder med låg
- PVC-rør til at forbinde tønderne og lede vandet
- vinkler for rørene
- filterbørster
- Filtermåtter (grove og fine)
- granulat
- Eventuelt UV-C lampe og dampumpe
Beholderpåfyldning
Nu bliver det endelig praktisk! Det afhænger af udstyret i de enkelte skraldespande.
- Tønde 1: Den første er nem, fordi den forbliver tom og kun er der for at få vandet i gang. På denne måde sætter sig groft snavs allerede i denne beholder og belaster ikke de yderligere filtertrin
- Beholder 2: Den anden beholder er fyldt med børster. Disse skal være lodrette, så de bakterier, der sætter sig, kan finde så meget plads som muligt. Det er nødvendigt at bruge så mange børster, at de sidder fast uden yderligere fastgørelse. Her holdes også grovere partikler tilbage
- Tønde 3: Den tredje tønde er fyldt med grove filtermåtter. Disse måtter er placeret lodret i skraldespanden. For at fiksere dem og tillade en vis afstand, bruges strimler af afskårne filtermåtter simpelthen. I princippet kan du blot lægge dem i skraldespanden eller lægge dem tæt sammen. Dette har dog den ulempe, at filteret tilstoppes hurtigere og derfor vil kræve hyppigere rengøring
- Tønde 4: Granulat bruges som fjerde. Det er velegnet, for eksempel lava, basalt eller grus. Granulatet skal alle have en diameter på 1 til 2 cm
- Tønde 5: Den femte tønde kommer sidst og denne er fyldt med fine filtermåtter. Disse måtter er også fastgjort i lodret position og fastgjort med afskårne filtermåttestrimler
For at gøre noget mod generende trådalger kan det betale sig at bruge en UV-C lampe. Denne kan monteres to steder. Det er mest almindeligt at placere dem foran den første beholder. Altså foran hele filteret. Fordelen her er, at alger, der dræbes af lyset, fanges direkte i filtret, og der strømmer kun rent vand ud af filtret. Ulempen er, at mange grove forureninger også passerer gennem lampen og kan tilstoppe den så hurtigt.
Som allerede nævnt kan du også montere lampen bag filteret.
- Fordel: Her er den særdeles velegnet til at reducere bakterier, da der kun løber frisk vand gennem lampen og den ikke bliver så hurtigt snavset
- En stor ulempe er dog, at på grund af det i forvejen lavere tryk for enden af filteret, reduceres systemets samlede ydeevne yderligere ved at montere en UV-C lampe; i værste fald løber filteret over
Filteret afsluttes med en dampumpe, som transporterer vandet tilbage i dammen.