Sporingsarbejde: sjovt for hund og ejer

Hunde bruger deres næser til at udforske verden. Ikke så mærkeligt, at netop det såkaldte næsearbejde er så sjovt for hundene. Hver godbid, der skal snuses med næsen, smager dobbelt så godt. Og hvis din hund så får lov til at følge et helt spor, bliver den særligt tilfreds og travl, fordi sporarbejdet er særligt anstrengende.

Søg arbejde: professionelt eller legende

Hundens næsepræstation er næsten utrolig: Ikke alene kan hunde finde mennesker begravet under dyb sne, de kan også opsnuse de mindste mængder sprængstof eller stoffer. Kræftceller eller ændringer i blodsukkerniveauet er heller ikke skjult for dem. Bagved ligger en lang og velfunderet uddannelse. Hvis du vil være aktiv med din hund i redningshundearbejde eller mantrailing, så kan du ikke undgå regelmæssig træning med en professionel. Men du kan også selv sende din hund på et par simple spor, der udfordrer din hund fysisk og frem for alt mentalt.

Sporingsarbejde passer til alle

Det særlige ved sporingsarbejdet er, at det virkelig passer til alle:

• Da det ikke handler om hurtighed eller fysisk fingerfærdighed, kan unge hunde, men også seniorhunde deltage.
• Selv hundeejeren har ikke brug for nogen særlig fysisk kondition.
• Da hunden bliver i snor, er denne træning en kærkommen afveksling, især for hunde, der ikke kan slippes af snoren på grund af frygt eller aggression.
• Der skal kun lidt udstyr til, og forberedelsestiden er kort.

Sådan begynder du at spore

Det kræver ikke meget at komme i gang med grundlæggende sporing. Du har sikkert allerede alle disse derhjemme. Først skal du bruge:

• hundesele
• trækline
• bandana
• Små og lækre lækkerier, fx B. Ostetern
• Frisk indmad

Udarbejdelse af søgearbejde

Først skal du have en passende overflade til dit sporingsarbejde. En stor eng er ideel. Det er bedst altid at vælge en eng, der ikke konstant bruges som hundeløb, så din hund ikke bliver distraheret af alle lugtene. Og hvad mere er, måske bliver der efterladt et par godbidder af dit spor – det bliver andre hundeejere nok ikke glade for. Din hund bør have en sele på, når den sporer, for hvis den arbejder hårdt på arbejdet, ville et halsbånd kun kvæle ham.

Ekstra tip: Når du sporer, skal du altid sætte et tørklæde på din hund eller en farverig synlig vest eller noget lignende. Du lægger kun dette på ham, når det kommer til sporing. Alternativt kan du vælge en ny sele, der adskiller sig væsentligt fra den, du tager ham på en tur. Pointen med det hele: din hund skal lære, at kluden eller den specielle sele gør, at det nu handler om spor - og at den først må følge et spor nu. For du vil ikke lære ham pludselig at samle et spor på egen hånd i skoven, når du er ude at gå. Det varer ikke længe, før din hund forstår, hvad dette ekstra tilbehør går ud på.

Så sætter du din hund i snor. Det er der to grunde til: På den ene side kan du bestemme tempoet på din hund. Og på den anden side bør din hund bemærke, at I to arbejder på dette spor sammen. Sådan lærer han, at han kun kan følge et spor med dig.

Læg det første spor

Bind din hund til kanten af engen. Han kan roligt se, hvad du laver, men bør ikke følge dig.

• Nu går du til startpunktet for dit spor. Det er vigtigt, at du altid husker et orienteringspunkt ved udgangspunktet og destinationen, så du selv kan finde dit spor. Marker ikke med en sten, snor eller nøglebund – din hund vil hurtigt opdage det og så snyde. Husk hellere et træ, en muldvarpebakke eller en lille lavning osv.
• Ved udgangspunktet skal du først trampe plænen med fødderne på et lille område, ca. 50 x 50 cm. Placer nogle af dine små godbidder i midten af stedet.
• Nu går du i lige linje derfra til din destination. "Silte" i små trin, knus græsset lidt under dine fødder. Placer en godbid i din bane med få skridt bag dig.
• Efter cirka 20 meter er du nået til din destination. Træd fladt på et større sted her igen og læg en god håndfuld godbidder der.
• Hvis du kan se dit spor i græsset, så gå tilbage præcis på det spor. Hvis det ikke er muligt, så hop bredt ud af sporet og lav derefter en bred bue tilbage til din hund.

Nu er det tid til at vente. For banen skal modnes først. Det betyder, at de knækkede græsstrå, den ru jord og de kropsceller, der har fældet fra dig, vokser til deres egen helt specifikke duftblanding. Det er bedst at vente 10 minutter, så er gæringsprocessen færdig.

Ekstra tip: Vær opmærksom på vindretningen, når du lægger banen. Vinden skal komme fra siden eller bagfra, hvis det er muligt. Og det skal heller ikke storme for meget, for ellers vil duftmolekylerne hvirvle så meget rundt, at det bliver meget svært for din hund at søge.

Send din hund for at lede efter spor

Lad os nu starte med den første søgning efter ledetråde:

• Gå med din hund til udgangspunktet. Lad ham sidde der, bukke dig ned og se "spændt" på det nedtrampede græsstykke. Din hund skal bemærke, at du har opdaget noget fantastisk. Så få ham til dig, vis ham godbidderne, der ligger der, og send ham på sporet derfra. Hvis du vil, kan du allerede oprette en kommando, for eksempel "Følg!".
• Tag fat i træklinen, så den hviler i din åbne hånd. På denne måde er der mindre risiko for, at du ubevidst forsøger at styre din hund. Du kan kun gribe og bremse ham, hvis han kører for hurtigt. Ellers skal snoren ligge løst i hånden.
• Din hund vil helt sikkert spise hver en godbid de første meter, men ofte vil hunden allerede efter få meter have indset, at det ikke primært handler om godbidderne, men om selve sporet. Han vil så lade det ene eller det andet stykke ligge og fortsætte med at søge målrettet.
• Så snart han er ankommet til destinationen, får han lov til at spise jackpotten, der ligger der, og får stor ros.
• Nu binder du den igen i kanten af engen, lægger et helt nyt spor et andet sted og gentager det hele. To numre er nok for nu.

Alternativer ved søgning efter spor

Når din hund har forstået, hvad sporing går ud på, kan du gøre arbejdet lidt mere varieret og så gradvist sværere.

Læg en velduftende sti

Et fint alternativ til godbidsporet er f.eks. en amalbane. For at gøre dette skal du bruge et stykke frisk kallun, som du kan få (frosset) i en hundefoderbutik.

OBS: Frisk kallun dufter lækkert til hunde, men ret ulækkert for os. Derfor må du hellere have et par engangsgummihandsker på, når du arbejder med kallun.

• Bind en snor til et stykke optøet kallun og træk indmaden bag dig, mens du betræder sporet. Sådan når lugten af vommen til jorden.
• For enden af stien løsner du vommen og efterlader den der som belønning ved målpunktet.
• Nu sender du din hund på sporet som normalt. Men nu er der ingen godbidder at hente undervejs, kun belønningen for enden af stien lokker.

Synes du, at tripe er ulækkert? Så kan du også putte noget okse- eller hønsebouillon i en flaske og drysse lidt med et par trin ned ad din bane. For enden af stien skal der selvfølgelig vente en stor belønning.

Arbejde med forskellig jord

Det nedtrampede græs, den let forstyrrede jord og duftsporet – alt dette er en duft for hunden, som den forholdsvis let kan følge. Det bliver svært, når underlaget på banen skifter, for eksempel fordi banen krydser en grusvej eller et stykke asfaltvej. Hvis din hund er meget begejstret for sporing, kan du øge sværhedsgraden.

Ret vinkel: dette spor har en fangst

Hidtil er din sporsøgning altid gået ligeud. Hvis du vil gøre det sværere, så indbygg en (eller flere senere) rette vinkler på dit spor. Du vil se, at det ikke er så nemt for din hund.

Vigtigt: Husk igen ved hjælp af en iøjnefaldende græstot, en sten eller et træ, hvor du indledte den rigtige vinkel. Dette er den eneste måde at kontrollere, om din hund er på rette vej.

Pas på med at forsøge at hjælpe din hund med at finde spor: han ved normalt bedre end dig. Og alligevel finder han målet med sin søgen. Lad altid træklinen være slap for ikke - ubevidst - at påvirke ham. Først når du indser, at han helt har mistet sporet, fører du ham tilbage til duften.

Når din hund har forstået, hvad sporing går ud på, kan du hurtigt følge sporet med bare fødderne. Og der er ingen grænser for din fantasi med hensyn til, hvor den kan gå hen - over bakke og dal.