Gerbiler i portræt

Når børn skal liste dyr i et dyrepuslespil, "hund, kat - mus!" er normalt svaret. som skudt fra en pistol. Musen som kæledyr har derfor længe fundet sin plads i tyske husholdninger – men sjældent den simple husmus. Gerbiler, som du i dag kan lære lidt bedre at kende i et dyreportræt, er derfor meget mere eksotiske og søde på samme tid.

Oprindelse og historie

Ørkerotten - Meriones unguiculatus - også kendt som den mongolske ørkenrotte, kommer oprindeligt fra de store stepper i Mongoliet og Kina. Bjergrige landskaber med sparsom vegetation er deres hjem og med deres gråbrune pels er den lille ørkenrotte fra den gravende slægt godt camoufleret fra rovdyr. Allerede i 1935 blev de første 20 par vilde ørkenrotter fanget i Mongoliet og brugt til avl i Japan. Alle ynglende ørkerotter, der er tilgængelige til avl, nedstammer stadig fra denne oprindelige population.

Gerbilernes udseende

Lige fra sandet til mellembrun, kan ørkenrotten stadig ses i Mongoliets stepper i dag. Undersiden er markant lysere - fra en mørk hvid til råhvid. Der findes dog andre farvevarianter i avlen, så der også er guldfarvede, sølvfarvede, sorte eller endda plettede ørkenrotter. Den voksne ørkenrotte når en sød kropslængde på 8 til 13 cm, selvom dette mere er en han. Hunnerne er endnu mere sart bygget og er omkring 6 til 11 cm høje. Den lille størrelse passer også til vægten: Med maks. 140 g er ørkenrotterne fjervægtige og meget adrætte.

Holdning og forventet levetid

I naturen lever ørkenrotten i familier. Dette gør dem til ekstremt sociale dyr, for hvem næse-mund berøring er meget vigtig for genkendelse og deling. Derfor bør ørkenrotten holdes mindst som et par. Først da kan hun forfølge sine sociale instinkter. Hvis du vil have en ørkenrotte, forpligter du dig ikke for længe. Den gennemsnitlige levetid er 3 år. Sjældent bliver ørkenrotten væsentligt ældre.

Masser af plads til at grave og skjule

Som du allerede har lært, kommer ørkenrotten fra sandede og stenede områder og skal regelmæssigt gemme sig for rovdyr i lange tunnelsystemer. Gerbilen har ikke fjender med dig, men den vil stadig gerne gemme sig. Vi anbefaler derfor en stor indhegning (mindst 100 cm x 50 cm x 50 cm) for tilstrækkelig bevægelse og nok plads til at grave. Derfor er standard gnaverbure ofte for små. Vi anbefaler at konvertere eller bygge din egen, så du kan give din nye lejlighedskammerat en arts-passende holdning. Undgå venligst skarpe hjørner eller kanter lavet af tråd eller små huller, som ørkenrotten kun er alt for glad for at presse sig igennem for at få mere motion. Takket være musens høje hastighed er optagelse ikke en børneleg.
For at grave huller skal din mus også have en strøelsesdybde på mindst 20 cm. Kommercielt tilgængeligt smådyrestrøelse med et lag hyggeligt hø er tilstrækkeligt. Naturligvis er ørkenrotterne også glade for sand at begrave. Skåle med chinchillasand er rigtige legepladser for dem. Ellers kan du slippe fantasien løs med designet. Små huler i stammer eller grene at klatre i bringer stor glæde til dine ørkenrotter. En løbecykel kan også give en masse sjov og variation, især for de mus, der elsker at bevæge sig.

Omkostninger ved opbevaring

Som et lille dyr med en relativt kort levetid er prisen på en ørkenrotte rimelig. At købe en mus fra en dyrehandel koster omkring 10 euro. Den dyreste ting er bestemt designet af kabinettet. Hvis du har manuelle færdigheder og selv bygger drømmekabinettet, burde 50 til 100 euro bestemt være nok. Huset, træstammerne og grene koster omkring yderligere 25 euro.
De månedlige omkostninger for ørkenrotten er tilpasset deres lille kropsstørrelse. Halm, hø og sand for omkring 15 euro og foder for yderligere 5 til 10 euro om måneden er nok. Grønt foder kan så afledes fra din daglige mad og er ikke længere økonomisk vigtigt.

En familie holder sammen

Som allerede nævnt er det vigtigt at anskaffe sig mindst et par ørkenrotter. For det bliver svært at købe en gerbil senere. Den nye ørkenrotte mangler så "klanlugten". Hun bliver bortvist, og der kan hurtigt opstå skader i den smalle indhegning. Men der kan også være gnidninger i familien. At rejse sig og tromme med fødderne er mere en harmløs territorial adfærd.
Apropos territorium: Bliv ikke overrasket, hvis dine ørkenrotter bruger timer på at gå rundt i hver en krog efter at have renset og/eller omarrangeret deres indhegning. På den måde ommærker de deres territorium, så de kan finde rundt i blinde når som helst, også om natten.

Ud af indhegningen til det frie område

Hun er hurtig, kvik og adræt, den lille ørkenrotte. Hun kan dog vænne sig til mennesker og miljø uden for indhegningen. Så er musen tam, bliver hvor den er og kan lide at blive nusset. Der skal naturligvis ikke være elkabler, usunde planter eller andre farer på lur i området, når ørkenrotten får lov til at springe frit. Husk også: Den ynglende ørkenrotte har ikke en naturlig højdesans. Hvis du tager dyret op, og det endnu ikke er vant til højden, kan det springe og skade sig selv. Derfor skal du være ekstra forsigtig, når du lukker dyret ud af buret første gang.

Konklusion om ørkenrotten

Den lille ørkenrotte er et eksotisk dyr, der er meget sjovt. Bruger du meget tid sammen med det sociale dyr, vil det hurtigt vænne sig til sin ejer, og du, som den stolte ejer af dit par ørkenrotter, vil have det rigtig sjovt med steppedyret fra Mongoliet.