Guide til Killifish

Killifish

Killifish eller æglæggende tandkarper er meget nært beslægtet med de levende-bærende tandkarper (guppy, Mollie, Platy og sværdhale), selvom de har meget forskellige former for reproduktion. Killifish er meget udbredt fra Europa gennem Centraleuropa til Sydeuropa så langt som til Argentina. I den gamle verden kommer de fra det meste af Afrika, fra Fjernøsten inklusive Japan, med nogle få arter i Mellemøsten og endda i Sydeuropa.

Naturligt miljø

De populære akvariearter har to vidt forskellige levesteder. Der er dem, der kommer fra områder med tropisk regnskov, hvor de lever i pools, sumpe og vandløb. Der er en tyk skov, der skærmer vandet for solen, så disse fisk foretrækker temperaturer på undersiden, 20°C til 23°C/20°C til 23°C og lav belysning. Fisk, der kommer fra disse typer levesteder, gyder normalt ved at lægge deres æg i fødderne af flydende planter (æggebøjler eller topgydere). De fleste af de almindelige Aphyosemion-arter og 'panchax'-arter gyder på denne måde.

De andre og mere populære killifish lever i damme på de tropiske savanner og meget ofte tørrer dammene op i den tørre sæson. Fiskene begraver deres æg (æggegravere eller bundgydere). Efterhånden som dammen tørrer op, dør forældrene, men æggene, der er begravet en tomme eller deromkring (to eller tre centimeter) dybt under mudderet, overlever og klækkes inden for et par timer efter, at regnen kommer tilbage i den våde sæson måneder eller nogle gange endda et år senere.

Årlig fisk

Disse arter kaldes ofte årlige fisk, fordi de måske kun lever en sæson. Disse arter har lyse livlige farver og smukke finner, men meget kort levetid, ligesom mange guppyer. Selvom de er smukke i en kort og pragtfuld periode, begynder de hurtigt at falme, visne og dø. Det er ikke hobbyistens skyld, når dette sker, selv under perfekte forhold, det er tingenes natur. Levetiden for denne fisk er kort, og det ændrer ikke på det, at der aldrig kommer en tør sæson på akvariet.

Killifish i akvarier

Killifish er en lille fisk selv i naturen, hvor de er rovdyr, hovedsageligt på insektlarver. Dette er meget den samme vane som deres fætre, guppyerne og Mollies, i deres konstante søgen efter myggelarver. De foretrækker levende fødevarer i akvariet, men kan leve af foder med flager, suppleret med frosne artemia og blodorme. De er egentlig ikke en stor samfundsakvariefisk på grund af deres kostbehov og nydelsen af køligere temperaturer, men arter er temperamentsmæssigt fine at være sammen med de fleste samfundsakvariefisk.

De små fisk af slægten Aphyosemion, Nothobranchius og Cynolebias kan opbevares i små plastikbeholdere (30 centimeter gange seks tommer), ligesom du ville have en Betta. Men i modsætning til en betta skal der lægges særlig vægt på vandforholdene (husk at bettaen er en labyrintfisk og ikke er så optaget af vandforholdene). Disse små skrøbelige fisk foretrækker blødt, surt vand og temperaturer lidt lavere end de fleste fisk. Hvis blødt postevand ikke er tilgængeligt, kan regnvand gøre det trick, medmindre det er regnvand fra en by eller industriområde, så prøv at få omvendt osmosevand fra en lokal tropisk fiskebutik for de bedste resultater. Husk, at selv opsamling af vand fra et cementtag eller cisterne vil gøre vandet basisk.

Grundlæggende avl

For et forsøg på at opdrætte disse fisk er det et udfordrende, men opnåeligt projekt. For topgyderne gør et 1,30 cm lag af tidligere kogt tørvemos på bunden af yngletanken vandet surt og giver også en mørk bund, som foretrækkes af disse fisk. Tørven skal koges i fem minutter og derefter presses tør for at udvinde al overskydende surhed i tørven.

For bundgyderne skal tørven være omkring en tomme tyk for at give tilstrækkelig dybde til æglægning. Husk, at disse arter skal have den illusion, at de begraver deres æg dybt nok til at holde gennem den kommende tørke.

I gydende killifish er det bedre at sætte en han med tre hunner, fordi hannerne er hårde drivere. Hannerne er som regel let at skelne, fordi de hos mange arter har lireformede haler og er meget mere farverige end hunnerne.

Æggene fra æggebøjlerne tager omkring tre uger om at klækkes, hvorimod bundgydeæggene skal opbevares i blot fugtig tørv i omkring tre måneder (afhængigt af arten), før vandet tilsættes tilbage i tanken.

Det er muligt at opleve miraklet ved killifish-livscyklussen ved faktisk at købe æg fra opdrættere online. Disse æg ankommer i fugtig tørvemos og er allerede blevet ordentligt lagret. Du tilsætter det rigtige vand som anvist, og inden for få timer har du udklækket yngel. Dette er en billigere og nemmere måde at anskaffe sig en samling af killifish frem for at købe voksne fisk, og da de har så kort en levetid, kan du opleve dem i længere tid.

Chokolade lyretail (aphyosemion austrail)

Denne populære killifish kommer fra Vestafrika, hvor den lever i små vandløb og damme i regnskoven. Den vokser til 6 centimeter. De er meget nemme at sex, idet hannen har den karakteristiske, lyreformede hale. De har brug for blødt, surt vand og er æggebøjler. De vil lægge et par æg hver dag blandt trådene af en nylonuldsmoppe, der er ophængt i en korkprop.

Gardneri (aphyosemion gardneri)

Denne kommer også fra Vestafrika og bliver 7 centimeter. Den findes i to farveformer: den gule, hvor kanterne af halen, anal- og rygfinnerne hos hannen er gule, og den blå form, hvor den gule er erstattet af en lyseblå. Hunnen minder meget om alle Aphyosemion-hunner. Det er en anden æg-ophænger med æg, der tager 21 til 30 dage at klække afhængigt af temperaturen.

Limeatus (aplocheius lineatus)

Denne hårdføre robuste 'panchax' kommer fra Indien, hvor den vokser til 11 centimeter. Den kan leve godt i samfundsakvariet, men kan spise mindre fisk og guppyyngel. Hannen er lysere farvet end hunnen, som har en mere afrundet hale. Det er en typisk ægophænger, og æggene tager omkring tre uger at klække afhængigt af temperaturen. Det vil spise tørret mad.

Bivittatum (aphyosemion bivittatum)

Denne killifish kommer også fra Vestafrika og bliver 6 centimeter. Fisken er dårligt farvet og har en afrundet halefinne. Denne fisk er en typisk æggeophænger (overfladegyder), der lægger sine æg på rødderne af flydende planter i naturen, men accepterer en flydende nylonuldsmoppe i akvariet. Æg klækkes på 14 til 21 dage. Som alle "killies" (æglæggende tandkarper), er det ikke en fælles akvariefisk.

Blå gularis (aphyosemion sjoestedti)

Denne fisk kommer også fra Vestafrika. Det er en større fisk end de fleste Aphyosemion-arter, der vokser til 11 centimeter. Hannen er let at kende på sin tretakkede hale. Denne fisk lægger sine æg på bunden blandt tørvefibre. Æggene skal samles derfra og lægges i en forseglet plastikboks i bare fugtig tørv i fem til syv uger. Tilsætning af blødt vand vil så klække yngelen.

Dværg argentinsk perlefisk (cynolebias nigripinnis)

Denne ægbegravende (bundgydende) killifish kommer fra argentineren. Den vokser op til 4 centimeter. Den lever i damme, der tørrer op i den tørre sæson, og den begraver sine æg i mudderet i bunden af dammen. I akvariet har det brug for 1,5 lag tørv, en temperatur på 21°C og blødt vand. Æggene skal ruges i bare fugtig tørv i 16 uger.

Europæisk flagfisk (jordanella floridae)

Denne fisk kommer fra Florida og Centraleuropa, hvor den lever i damme og sumpe. Hannen bliver næsten 8 centimeter i længden, og hunnen er lidt mindre. Det er til tider en aggressiv fisk. Hunnen er normalt fyldigere end hannen og er matere end den farverige han med et mørkt mærke på rygfinnen. Hannens farve ligner et europæisk flag i et rigtig godt eksempel på denne fisk, dermed det almindelige navn. Fisken vil lægge æg på klumper af tørvefibre i tankbunden. Æg klækkes på fem til 10 dage.