Når det kommer til kæledyr, refererer udtrykket "kropstilstand" normalt til, om et kæledyr er for tyndt, for tykt eller i god stand. Det er en upræcis måling, men med erfaring vil vurdering af kropstilstand hjælpe med at holde dit kæledyr sundt ved at tillade påvisning af ændringer i vægt, der kan indikere et problem. Vægttab eller en undervægtig tilstand kan indikere et sundhedsproblem. Omvendt bør vægtøgning styres for at forhindre fedme og dens tilknyttede sundhedsproblemer. Hos nogle kæledyr er det ret nemt at vurdere kropstilstanden visuelt og efter følelse, men med fugle er hyppig vejning den bedste måde at overvåge deres tilstand.
Vejning af fugle
Det er bedst at få en god vægt (f.eks. en fuglevægt, postvægt eller enhver anden vægt, der vejer i gram) og med jævne mellemrum overvåge din fugls vægt. Fugle er eksperter i at skjule tegn på sygdom, så at bemærke vægttab er ofte den bedste måde at opdage et potentielt sundhedsproblem tidligt. Eksperter anbefaler at veje babypapegøjer dagligt, og ældre papegøjer bør vejes mindst en eller to gange om ugen. Hold gode optegnelser over din fugls vægt, så du hurtigt kan mærke tendenser. Et vægttab på fem procent er meget alvorligt for din fugl, og vil kun blive opdaget ved regelmæssig vejning af din fugl.
Føler kølbenet
Dette er meget upræcist og bestemt ikke den bedste måde at overvåge din fugls tilstand over tid. Når du udvælger en ny fugl, er det en god, hurtig måde at vurdere din kropstilstand og undgå undervægtige (og muligvis syge) fugle. Kølen er en lang, tynd, flad knogle, der stikker vinkelret ud fra fuglens brystvæg (brystben). Muskler hæfter på hver side af kølknoglen, og kanten af knoglen kan normalt bare mærkes løbe ned langs fuglens midtlinje fra brystet til maven.
For at mærke kølen skal du holde fuglen på ryggen og mærke efter kølen på midten af brystet og maven med et par fingre. Kølen løber på langs ned langs brystet og maven, og det er bedst at mærke efter kølens fremtrædende plads ved forsigtigt at bevæge fingrene fra side til side over kølen.
Normalt kan man mærke knoglens kant, men den er mere eller mindre jævn med musklerne på fuglens bryst, så den er ikke særlig fremtrædende. Hos en tynd (undervægtig) fugl er kølknoglen meget fremtrædende, og knoglens kant føles meget skarp. Hos en overvægtig fugl er det meget svært at mærke kølen (ofte er der bare en rille, hvor kølen normalt ville kunne mærkes). Nyfravænnede fugle er ofte lidt til den magre side, men ideelt set vil man gerne have en fugl, der er i god stand - hvor man let kan mærke kølen, men den er ikke alt for fremtrædende.
