Saltbehandling: hvornår og hvordan er det nyttigt?

Salt er et af de ældste og mest effektive lægemidler, der bruges til at behandle fisk. I modsætning til moderne terapi har salt mange forskellige positive effekter på fisken og dens miljø.

Du bør kende bivirkningerne, men de er forholdsvis små.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at ikke alle prydfisk er lige salttolerante. Du skal ikke tro, at salt kan bruges til at behandle alle de omkring 3.000 arter af prydfisk på markedet på samme måde.

Årsagen er indlysende: Prydfisk adskiller sig lige så tydeligt som løver og antiloper.

Det vigtigste spørgsmål først: skader salt fisken?

Bekymrede fiskeelskere spørger mig ofte, om salt skader fisken. Svaret er klart NEJ! Du skal ikke udlede fisken fra os, hvis du er bekymret. Hos mennesker forårsager salt betydelig smerte i sår.

Fisk har ikke hud som vi har, men er dækket af en slimhinde. Deres hud og gæller kan sammenlignes med slimhinderne i vores mund og næse.

Når man spiser kringlestave, gør saltet heller ikke ondt i munden. Tværtimod: Mange sværger med rette til bordsaltets slimløsende og antibakterielle virkning, når det kommer til bihulebetændelse eller ondt i halsen.

Apropos "salt"...

... så menes der bordsalt uden jod eller fluor. Så simpleste natriumchlorid. Gerne uden de stoffer, der holder det fritflydende.

I dyrehandlen er der rigtig gode salte produkter, som er endnu mere effektive mod bakterier. Disse omfatter:

• Ektol Crystal fra JBL
• Ectopure fra SERA.

Disse er stærkere end almindeligt bordsalt. Derfor bør du bruge dem som firmaerne anbefaler i deres vejledning. Du kan selvfølgelig også bruge havsalt til havvandsakvaristik til kortvarige bade.

Én simpel aktiv ingrediens - mange effekter

Salt har forskellige virkninger på fisken i de forskellige doseringer og anvendelsestyper:

• Den mest kendte er den antibakterielle, antiparasitiske og slimløsende effekt. Bare rolig: salt stimulerer kun strømmen af slim på slimhinden. Det får ikke fiskene til at miste deres slimhinde. Tværtimod: Dannelsen af frisk slim giver dem intakt beskyttelse mod bakterier, vira, svampe og parasitter. Disse fjernes sammen med det "gamle" slim fra kroppen og gællefladerne. Samlet set er dette en vigtig effekt for fisken og dens åndedræt.
• Salt kan dog gøre endnu mere: Dine ferskvandsfisk og deres kropsceller er saltere end ferskvand. Som et resultat trænger vand konstant ind i dem, især ved gællerne. Kroppens naturlige dræning af fisken forhindrer kropsvæskerne i konstant at fortyndes og få cellerne til at svulme op. På den ene side udskiller ferskvandsfisk meget vand, der er trængt ind gennem deres nyrer. Din urin er praktisk talt rent vand. De optager også salte fra vandet på deres gæller og bruger disse salte til at sikre, at saltindholdet i cellerne forbliver konstant. I tilfælde af saltvandsfisk er situationen præcis den modsatte: de mister vand via deres overflade og gæller. Som et resultat er du nødt til at drikke vand konstant for at undgå dehydrering.
• At lægge en syg ferskvandsfisk i et saltbad giver dens organisme en pause fra den energitapende proces med vand eliminering. Dette aflaster nyrerne og hele energibalancen. Succesen er klar: Fisken bliver roligere og mere afslappet, ilttilførslen i kroppen forbedres, stress mindskes, appetitten øges. Saltbade kan have en rigtig wellness-effekt. Det kan også forbedre sårheling. Den afsvækkende effekt på gællerne er særlig vigtig. De virker meget mere effektivt efter et saltbad. Iltsituationen i kroppen forbedres, mens energiforbruget til vejrtrækningen falder.
• I dammen eller tanken kan salt reducere nitrittoksicitet for fisk, forhindre gydning og bremse algevæksten. Der kan man påvirke miljøet med salt og forbedre det for fiskene. Du bør dog ikke arbejde med høje saltkoncentrationer i din dam på længere sigt, ellers bliver effekten værre og værre.

Og hvor er ulemperne eller bivirkningerne?

Salt beskadiger biofilteret og kan forsinke indkøringen af filteret i den nye pool. Bakterierne i biofilteret skal først vænne sig til saltkoncentrationerne, altså udvikle salttolerante mutationer. Til gengæld er nitrittet i det indgående akvarium ikke så skadeligt for fiskene - til denne påføring af salt bør du derfor bestemt afveje fordele og ulemper, gerne sammen med en erfaren rådgiver.

Salt er skadeligt for planter. Ikke kun akvarieplanter, men også åkander og andre smukke damplanter lider, når der tilsættes salt til dammen. Vand derfor ikke plænen eller træerne med det saltede damvand! Også her skal man på forhånd afveje, om det er nødvendigt at tilsætte salt til dammen.

Salt har sammen med nogle dammedicin uønskede interaktioner. Udfør ikke behandlingen, hvis du er usikker på, om en bestemt medicin kan bruges i en saltvandspulje.

Salt kan kun fortyndes ud af vandet, det bliver ikke nedbrudt eller indtaget. Når først du har en vis mængde salt i din tank, tager det lang tid at få rigtig frisk vand igen. Så hvis du ikke er god til at skifte vand eller har meget store damme, bør du tænke dig om, før du tilsætter salt.

Som du kan se, vedrører bivirkningerne hovedsageligt brugen af salt i selve akvariet, altså som permanent bad. Sådanne problemer findes naturligvis ikke i korttidspuljen.

Hvornår er saltbade nyttige?

Salte kortvarige bade hjælper syge, sløve fisk, hvor man ikke lige ved, hvad der plager dem. Saltbadene virker særligt godt mod:

• slimhindeuklarheder
• gælleproblemer
• mistet appetiten

Du kan bruge saltbehandlingen specielt til koi, guldfisk uden slørhaler, diskos og alle viviparøse tandkarper (guppy, platy, sværdhale osv.) i tilfælde af sygdom.

Hvis du allerede kan se små hvide pletter på fiskens hud, så kan et kort saltbad forbedre effekten af den almindelige medicin. Brug dog kun saltet som et korttidsbad og ikke i poolen.

Vigtig! Bad ikke patienten i salt, hvis fangsten tager lang tid og forårsager meget stress! Dette kan føre til pludselig død. Et godt landingsnet og øvelse i at fange fisk er derfor helt afgørende for vellykkede saltbadebehandlinger!

Og hvornår er de ikke nyttige?

Alle fiskearter, der ikke har skællende slimhinder, tåler ikke salt (f.eks. loaches). Stort set alle havkat er også kendt for ikke at blive badet i salt.

Vildtfangede fisk fra blødt vandsområder i verden (f.eks. Sydamerika, Østasien) er generelt ikke så salttolerante som europæisk opdrættede fisk fra hårdtvandsområder. Derfor er det vigtigt at vide, hvilket vand patienterne kommer fra, hvis du planlægger at give dem et saltbad.

I nogle områder kan ledningsevnen af vedligeholdelsesvandet hos forhandleren være helt anderledes end derhjemme. Ledningsevnen giver et udsagn om det samlede indhold af opløste salte i vandet. Det måles med passende måleapparater. Pludselige store forskelle i vandets saltholdighed, når nye fisk introduceres, kan føre til fiskedød.

dr medicinsk dyrlæge sandra Lechleiter har været dyrlæge med speciale i fisk, der holder alle typer prydfisk og deres sygdomme i over 20 år. Begyndelsen var en stilling i fiskesundhedstjenesten med fokus på "spisefisk". Ønsket om at forbedre viden om prydfiskenes pleje og sundhed blandt fiskeholdere stammer bestemt fra denne periode.
Et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdet i fiskeveterinærpraksis er derfor videreuddannelse og efteruddannelse af prydfiskehandlere, private ejere og dyrlæger. Derfor er der dukket mange artikler op i fag- og hobbymagasiner og i mellemtiden fem bøger, en koi-sygdomsapp og en online encyklopædi om koi-medicin. Omkring 50 webinarer og nu fire dyrlæger er et godt supplement til denne aktivitet.