Koi: Farver i massevis
Koi kommer i alle forskellige farver og mønstre, også en grund til at de store karper er så populære. Der er utallige farvevarianter, der samles gennem forskellige avlsformer af "basistyperne". Vi vil gerne forklare dig disse hovedfarver her.
Der er 13 koi klasser, som kan opdeles i op til 200 individuelle avlsformer. Med denne præcise beskrivelse kan navnet allerede give et klart billede af den enkelte Koi. Selvfølgelig ville det være ideelt at lære det japanske ordforråd, som ofte tydeligt navngiver farverne og karaktermønstrene. Men da dette er tidskrævende arbejde, er det ofte tilstrækkeligt at kende de mest kendte farver og eventuelt slå dem op i fagkilder.
Gruppen af "gosanke"
De tre varianter, der falder ind under denne gruppe, beskrives som de "klassiske skønheder". De er særligt populære blandt koi-elskere, fordi de udstråler en fascinerende elegance og klarhed. Den første koi i denne gruppe er Kohaku, en hvid koi med røde markeringer. Denne "begynder koi" er især værdifuld, når den røde farve skinner, og de røde og hvide farver er tydeligt adskilte. Tancho Kohaku er særligt populære: hvid koi med en cirkulær, rød plet på panden, der ligner det japanske flag.
Den næste Koi i Gosanke er Taisho Sanke eller "Sanke" for kort (san betyder i øvrigt tre). Disse fisk er hvide med en rød og sort farve, men der må ikke være sort på dyrets hoved. Som med Kohaku bestemmer farveintensiteten værdien af Koi, den sorte skal se ud som om den er blevet malet. Et andet træk ved Sanke er dens fulde krop, som er mere frodig end andre varianter.
Sidst men ikke mindst kommer Showa Sanshoku, som forkortes kaldet "Showa ". Vi finder de samme farver her som på Sanke, men den sorte farve kan også være i hovedområdet. Generelt er sorte spil mere almindelige her end i Sanke, fordi sort er grundfarven her, ikke hvid. Tancho Showa er særlig populær: Showaen, der har en rød, cirkulær plet på hovedet (dette kan også være stribet med sort).
Mere tofarvet koi
Næste op er Bekko Koi. Disse koi er altid tofarvede og har sorte pletter ud over en hvid (Shiro), gul (Ki) eller rød (Aka) grundfarve, som skal være jævnt fordelt over hele kroppen. Igen må hovedet ikke være sort. Det skal bemærkes, at Bekko ofte forveksles med Utsuri, men har en bedre kropsform.
Den netop nævnte Utsuri (Utsurimono) er også en tofarvet koi, men den har altid en sort grundfarve. Igen er der tre farvevarianter med hvid (Shiro-Utsuri), rød (Hu-Utsuri) og gul (Ki-Utsuri). Det er vigtigt med Utsuri, at de respektive farvepletter ser ud til at være spejlet som refleksioner.
Monokrom karpe
Nu kommer vi til en sort, der kan variere meget i udseende. Alle koi, der ikke tilhører nogen anden race, kaldes kawarimonos. De skyldes primært krydsning af andre Koi-farver og bør være monokromatiske. Farvevarianterne er mangfoldige her, der er orange, gul, okker, hvid og brun koi. Kun en metallisk effekt må ikke være til stede.
Den næste farvevariant er også monokrom, men har den netop nævnte metalliske effekt. Alle Ogon Koi har en metallisk glans og findes oftest i hvid eller gul; andre, mørkere farvevarianter forekommer også. Det er interessant her, at fiskene ofte bliver mørke ved høje temperaturer: dem, der bevarer deres gyldne shimmer under denne midlertidige farveændring, er særligt værdifulde.
Farverige varianter og specialeffekter
Dernæst skal vi tage os af Asagien, som er en af de ældste dyrkede sorter og derfor er grundlaget for mange andre dyrkede former. Bagfarven på sådan en Asagi er blå (forskellige nuancer af blå er tilladt), men hovedet skal være lyseblåt og uden markeringer. Mørkerød eller orange farve kan findes i bunden af finnerne, mens maven er mælkehvid.
Den næste koi er et rigtigt stænk af farve, for i overensstemmelse med navnet (Goshiki betyder fem), har denne koi op til fem farver. Ved avl blev trefarvede Sanke (rød, hvid, sort) krydset med marineblå Asagi (blå og grå toner). Det skal fagmanden ofte gøre, fordi de mørkere farver ofte ikke er klart definerede og derfor svære at skelne. Skønheden ved sådan en goshiki bliver ofte først tydelig med alderen, når farverne er fuldt udviklede.
Doitsuen er et særligt træk blandt koierne: enten har den slet ingen skæl (så kaldes den læderkarpe) eller kun enkelte rækker af skæl, som f.eks. løber langs ryggen. Der findes Doitsus i næsten alle farvevarianter.
Til sidst vil vi introducere Kingirin, som beskriver alle koi, der har glitrende skæl. Men enhver, der tænker på børnebogen "Regnbuefisken" tager fejl: Individuelle skæl på disse fisk har den populære diamantmønstereffekt, hvor sollyset reflekteres kraftigt. De beskrives ofte blot som "Ginrin".
