Hundemad: hvad er der præcist i det?

Hvor højt råfedtindholdet skal være for din egen hund afhænger primært af dens aktivitetsniveau
Hvor højt råfedtindholdet skal være for din egen hund afhænger primært af dens aktivitetsniveau og den påkrævede præstation: For normalt aktive hunde er råfedtindholdet omkring 12% i tørfoder og omkring 5% i dåsemad.

Kigger man nøje på hundefoderetiketter, finder man information om foderets "analytiske bestanddele", som ofte begynder med stavelsen "rå-". Du kan her finde ud af, hvad disse værdier siger om foderet og hvilket indhold af råprotein, råfedt og co. anbefales.

I Tyskland skal producenten oplyse om den garanterede analyse (angivet i procent) og ingredienserne på foderet. Ud fra disse værdier kan man vurdere hundefoderet mere præcist og foretage en vurdering af indholdet af bestemte næringsstoffer – så længe man har en vis grundviden: Her er der jo ofte udtryk, som den almindelige hundeejer ikke kender.. Vi vil derfor gerne forklare dig de vigtigste af de analytiske komponenter. Stavelsen "rå" foran de enkelte detaljer betyder i øvrigt kun, at X procent af denne værdi blev fundet i laboratorieanalysen. Men ud fra disse værdier kan der ikke udtales noget om kvaliteten, altså om hvor brugbart dette næringsstof faktisk er.

Råprotein

Først og fremmest, lad os se på det rå protein. Sammenfattende betegner dette indhold alle kvælstofholdige komponenter i foderet og dermed stort set summen af alle proteinforbindelser, der er til stede i foderet. I mindre grad registrerer denne test endda for eksempel B-vitaminer – netop fordi de indeholder kvælstof. Andelen er dog ekstremt lille og derfor ubetydelig.

Men ikke alle proteiner er ens: Alt efter om det for eksempel kommer fra muskelkød, bindevæv eller plantemateriale, har proteinet forskellig anvendelighed og fordøjelighed for den firbenede ven. Hvis man kun kender indholdet af råprotein, kan man hverken sige noget om proteinets oprindelse eller om dets faktiske anvendelighed.

Tørfoder til en voksen og sund hund bør i princippet indeholde mindst 20% råprotein. Et dåsemad til de samme krav må ikke indeholde mindre end 6%, helst mindst 8% råprotein for at give hunden tilstrækkelig næring. Er du overrasket over denne forskel? Det ser stort ud, men det er det virkelig ikke. Vådfoder indeholder omkring 75% vand, mens tørfoder kun indeholder omkring 10%. Udregner man dette vandindhold, får man nogenlunde samme værdier. Her gælder naturligvis også følgende: Hunden vil have mere brug for et dårligt fordøjeligt protein (f.eks. bindevæv) end af et særligt fordøjeligt protein (muskelkød, æg) for at dække sit behov.

Rå fedt

Råfedtindholdet kommer normalt på andenpladsen blandt de analytiske komponenter. I princippet indgår alle foderkomponenter, der kan opløses i en æteropløsning, i råfedtet. Igen betyder det, at ikke kun de "klassiske" fedtstoffer (triglycerider) registreres, men muligvis også andre stoffer. Disse omfatter for eksempel fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer som vitamin A.

Dog skal der opnås mindst værdier på over 1% i tørfoder
Dog skal der opnås mindst værdier på over 1% i tørfoder og over 02% i vådfoder.

Sammenlignet med råprotein er der også en fangst her: Baseret på råfedtindholdet kan der ikke siges noget om fedtstoffernes type og oprindelse. Alene denne værdi giver intet fingerpeg om, hvorvidt fedtstofferne i foderet giver hunden essentielle, umættede fedtsyrer eller næsten ikke er anvendelige. Derfor skal du også søge i produktbeskrivelsen og sammensætningen for information om de anvendte olier og fedtstoffer eller kontakte producenten direkte. Særligt egnede kilder til hunde er animalsk fedt (f.eks. okse- og fjerkræfedt) og ernæringsmæssigt værdifulde olier, f.eks. solsikke, raps, hørfrø- eller lakseolie.

Hvor højt råfedtindholdet skal være for din egen hund afhænger primært af dens aktivitetsniveau og den påkrævede præstation: For normalt aktive hunde er råfedtindholdet omkring 12% i tørfoder og omkring 5% i dåsemad. Til hunde, der udfører aktivt arbejde i længere tid (f.eks. hyrdehunde på vagt), skal der vælges et foder med et højere råfedtindhold. Afhængig af aktiviteten er det så omkring 15-30% i fx tørfoder.

Rå fiber

For det tredje ønsker vi at beskæftige os med specifikationen af råfiberindholdet. Som navnet antyder, handler det her om plantefibre; mere specifikt plantekomponenterne, der er næsten ufordøjelige for hunde. Disse omfatter cellulose, hemicelluloser og lignin. Du spekulerer sikkert på, hvad de laver i foderet, hvis de er ufordøjelige – svaret: Disse plantefibre er et presserende behov for at understøtte fordøjelsen. Fordi de stimulerer tarmaktiviteten, understøtter aktiviteten af en sund tarmflora og bidrager til dannelsen af optimal fæceskonsistens. For at bestemme indholdet af råfiber i laboratoriet fjernes alle proteiner, fedtstoffer og aske ved hjælp af syrer og baser. Kun de ufordøjelige plantekomponenter, "grovfoderet", er tilbage.

Logisk set har kød og indmad ikke noget fiberindhold, da de ikke indeholder plantebaserede komponenter. Undtagelser her er maverne, som indeholder vegetabilske foderkomponenter fra det slagtede dyr uden at blive renset (f.eks. som "grøn kallun"). Hundemaden får derfor kun det nødvendige råfiberindhold gennem tilsætning af fx frugt eller grønt. I tørfoder er dette mellem 2 og 35%, i dåsemad ideelt 05 - 1%. Råfiberindholdet bør ikke være væsentligt højere. Dette begrænser kun fordøjeligheden af foderet unødigt. Dog skal der opnås mindst værdier på over 1% i tørfoder og over 02% i vådfoder.

Rå aske

Sidst men ikke mindst kommer vi til den rå aske. Det angiver summen af alle uorganiske komponenter i hundefoder. Disse uorganiske komponenter er bulk og sporstoffer (mineraler) og for eksempel kiselsyrer. Råasken bestemmes ved at opvarme foderprøven til 550°C i en såkaldt muffelovn og udgløde den. Disse vejes og rapporteres som råaske. Det er ikke muligt at udlede præcist, hvilke mineraler der er indeholdt alene ud fra denne værdi, hvorfor denne information skulle bestemmes ved hjælp af andre metoder og opføres separat.

Normalt har tørfoder et råaskeindhold på mellem 5 og 8%. Mindre afvigelser er selvfølgelig mulige. Hvis denne værdi er væsentligt højere i hovedfoderet, kan dette sikre, at hunden er mindre ivrig efter at spise sin mad og kan indtage for store mængder mineraler. Selvfølgelig skal de dække hans behov, men for store mængder kan også føre til et usundt overudbud.

Gode analysedata = god foderkvalitet?

Som du sikkert allerede har bemærket, giver foderanalysedataene dig værdifuld vejledning, når du skal vælge det rigtige foder til din hund. Desværre er de alene ikke nok til fuldt ud at vurdere kvaliteten af foderet. Du bør også overveje sammensætningen og andre oplysninger fra producenten.

Lignende artikler
  1. Flåter: 10 fakta på et øjeblik
  2. Udendørs hundetræning: Nyttige tips
  3. Gør selv noget for hunden
  4. Indmad ved barfing - næringsstofleverandør
  5. Bagning til hunde: julesmåkager
  6. Hundefrakke - ja eller nej?