Hundevaccinationer? Ja, men imod hvad...
En sund hund ser ofte kun deres dyrlæge til årlige vaccinationer. Men giver en årlig genopfriskning virkelig mening? Mange dyrlæger – og frem for alt mange hundeejere – ser nu kritisk på den sædvanlige praksis med årlig vaccination og går ind for en ny vaccinationsordning.
Hundevaccinationer er vigtige...
Selvom nogle sygdomme kun forekommer sjældent i dag, er årsagerne til hundesyge, parvovirus og leptospirose stadig til stede i tamhundepopulationer og i miljøet. Uvaccinerede hunde risikerer derfor at blive syge. Derudover bidrager hvert vaccineret dyr til beskyttelsen af hele befolkningen. Hvis en høj procentdel af dyrene er beskyttet, kan patogenerne kun spredes i ringe grad. Enhver hundeejer er således også ansvarlig for beskyttelsen af alle andre hunde.
... Men heller ikke harmløst
Enhver medicinsk behandling indebærer risici, herunder vaccination. Der er akutte vaccinationsreaktioner, men også senfølger, som ofte ikke længere er forbundet med vaccinationen. De fleste klager aftager heldigvis hurtigt, men ikke desto mindre varige følgeskader kan også forekomme, såsom epilepsi eller allergi. Desværre er der kun få undersøgelser om dette. Det er derfor vigtigt at behandle emnet vaccinationer ansvarligt og at vaccinere så meget som nødvendigt, men så lidt som muligt. Risikoen for vaccination er dog mindre end risikoen ved de sygdomme, som vi kan vaccinere vores hunde imod. Fordi der er tale om alvorlige, for det meste virussygdomme, som ikke kan behandles kausalt og derfor er svære og nogle gange endda umulige at helbrede. Mange ender fatalt.
Ekstra tip
Individuel vaccinationsbeskyttelse
Om man overhovedet skal vaccinere, hvor ofte og mod hvad - det er der talrige meninger om. Som ansvarlig hundeejer bør du drøfte dette problem med din dyrlæge og søge råd. Han bør bestemt tage alle bekymringer, du måtte have, alvorligt og tilpasse vaccinationsplanen til din hund. For ikke alle hunde er udsat for de samme risici: For eksempel kan hunden af en dyreinternatmedarbejder jævnligt støde på nyankomne hunde fra udlandet, en jægers hund har direkte kontakt med hjorte og ræve, hvorimod den lille Yorki af en senior borger går kun små omgange rundt om blokken i byen. Her er mulighederne og sandsynligheden for at pådrage sig en truende sygdom meget forskellige.
Vigtigt: For at udelukke mulige bivirkninger er det vigtigt, at hunden er absolut sund, når den er vaccineret. Hvis du har fornemmelsen af, at din hund har en let infektion, skal du ikke være bange for at udskyde vaccinationstiden igen. Mulige vaccinationsreaktioner er:
- Træthed og træthed de næste 2-3 dage
- Lille bump på stikstedet, som resorberer sig selv senest efter 6-8 uger
Et andet tip: Få din hunds afføring tjekket for orm inden vaccination, for ormekur kan – især hos hvalpe – forringe vaccinationens effektivitet.
Hvilke sygdomme vaccineres mod?
Følgende sygdomme kan undgås eller risikoen for infektion reduceres ved vaccination. På grund af at der normalt er forskellige virusstammer, som også "udvikles videre", er der ikke altid 100% beskyttelse - svarende til en influenzavaccination hos mennesker.
Distemper
Distemper er en virussygdom, der er meget smitsom og har været kendt siden det 18. århundrede. Heldigvis er den blevet sjælden her i landet på grund af den regelmæssige vaccination af hunde, men det var stadig en af de sygdomme, som flest hunde døde af i 1960'erne.
Især hvalpe og unge hunde er ramt af denne sygdom. Virussen spreder sig i kroppen og påvirker – afhængig af forløbet – de indre organer, nervesystemet (især hjernen og rygmarven) og/eller øjet. Det kan føre til de alvorligste følgeskader, og det er ikke ualmindeligt, at sygdommen ender med døden. Hvis en hvalp lider af hundesyge før tandskiftet, beholder den normalt mindst ét beskadiget tandsæt, selv efter at den er kommet sig: tænderne er da også brunlige i farven hos den voksne hund og mindre stærke. Tandemalje beskytter ikke længere ordentligt, og tænderne bliver nogle gange slidt ned til små stubbe fra en tidlig alder.
Parvovirus (hundesygdom)
Parvovirus er en relativt "ung" infektionssygdom, som først blev opdaget for mindre end 40 år siden. Også her har vi at gøre med en virussygdom, der hovedsageligt - men ikke udelukkende - rammer unge hunde. Forløbet er normalt dramatisk: Hunden lider af blodig-vandig diarré, der næsten ikke ser ud til at stoppe. Tabet af væske udgør en akut livsfare. Især hvalpe kan dø af parvovirus inden for få timer, hvis de ikke får dyrlægehjælp hurtigst muligt. Og hvad gør sygdommen så særligt farlig: Virusset kan også overleve i miljøet uden for hunden i månedsvis – for eksempel gennem inficeret udskilt afføring!
Hepatitis
Denne virussygdom, som ikke kan overføres til mennesker, påvirker hundens lever. Hunden får sygdommen fra afføring eller urin fra inficerede hunde. Især hos unge, uvaccinerede hunde kan hepatitis være dødelig på meget kort tid og uden at der opstår symptomer. I princippet kan enhver hund blive smittet, uanset alder. Hvis sygdommen er akut med synlige symptomer, er disse ofte smerter i den øvre del af maven, øget blødningstendens, røde slimhinder i munden, uklare øjne og høj feber over 40°C. Kroniske forløb fører normalt til en støt faldende leverfunktion, som ender i skrumpelever og dermed livslang leversvigt. Dyr, der er inficeret på denne måde, udskiller konstant virussen og bidrager dermed til spredningen af sygdommen.
Leptospirose
Bakterier, ikke vira, er årsagerne til sygdommen. Der er forskellige bakteriestammer, som også udskilles i urinen fra f.eks. pindsvin, mus og rotter. Disse dyr bliver ikke syge eller kun lettere syge, fordi de er bakteriernes naturlige værter. Drikker en hund for eksempel af en vandpyt eller stående vand indeholdende leptospirosebakterier, kommer disse direkte ind i blodbanen gennem de mindste skader på slimhinden, ødelægger de røde blodlegemer og påvirker primært nyrer og lever. Alvorlige sygdomme kan være resultatet.
Men ikke alle smittede hunde skal blive synligt syge – og den udgør stadig en fare for sit miljø, fordi den kan udskille bakterierne gennem sit spyt og urin i flere år! Derudover er denne sygdom også smitsom og farlig for mennesker.
Rabies
Rabies er en dødelig virussygdom, der kan ramme næsten alle dyr og mennesker. Virusset er hovedsageligt til stede i spyt fra inficerede dyr og overføres normalt via bid. Virussen bevæger sig langs nervebaner til hjernen og rygmarven. Resultatet er alvorlig hjerne- og meningitis. Når først sygdommen er brudt ud, findes der ingen kur til hverken mennesker eller dyr.
Tyskland har siden 2008 været betragtet som et rabiesfrit land, og det er kun takket være konsekvent vaccination, især af husdyr, men også af ræve, som optager vaccinen gennem lokkemad.
I andre lande er det anderledes. Og så er rabies fortsat en dødelig sygdom, der ikke kun dræber dyr, men også titusindvis af mennesker i Asien, Afrika og Østeuropa hvert år.
OBS: Hvis der er "begrundet mistanke" om rabies, for eksempel fordi din hund er blevet bidt af en ræv, kan embedsdyrlægen påbyde hunden at blive lagt i søvn. Men hvis din hund har en gyldig vaccination, er du og din hund på den sikre side.
Der er ingen obligatorisk vaccination mod rabies i Tyskland. Næsten alle lande kræver dog en gyldig rabiesvaccination, hvis du vil ind i landet med en hund. Og deltagelse i mange hundeturneringer eller udstillinger eller overnatning i et hundepension kræver en gyldig vaccination. Især ved adoption af hunde fra udlandet (f.eks. via dyreværnsorganisationer) bør man derfor sikre sig, at man har en gyldig rabiesvaccination - for at beskytte sig mod en dødelig sygdom!
Kennel hoste
Det er en infektion i de øvre luftveje forårsaget af forskellige vira og bakterier. Vaccinationer er rettet mod kennelhostens to hovedpatogener, men dækker ikke hele spektret, så vaccinerede dyr også kan blive syge. Her er forløbene dog som regel mildere. Kennelhoste kan normalt behandles godt med medicin. Da sygdommen kan spredes som en epidemi via dråbesmitte, giver vaccination mening, hvis smittepresset er højt, for eksempel i dyreinternater. Vaccination anbefales også, hvis din hund jævnligt er opstaldet på pensionater eller kommer i kontakt med større grupper af hunde.
Hvor længe er vaccinationen effektiv?
Du har måske undret dig over, hvorfor vaccinationer til hunde skal gentages hvert år. Hos mennesker holder mange vaccinationer dog hele livet eller giver i det mindste beskyttelse i mange år. Det skal ses, om der tidligere lå rent økonomiske aspekter bag. Under alle omstændigheder har det stående veterinærmedicinske vaccinationsudvalg beskæftiget sig med vaccinationsintervallerne og anbefaler nu kun gentagne vaccinationer mod virussygdomme hvert tredje år efter en fuldstændig basisimmunisering.
Dog holder vaccinationsbeskyttelsen formentlig længere. En titerbestemmelse kan give sikkerhed, hvilket kan være nyttigt ved hundesyge, parvovirus og hepatitis. Hundens blod undersøges for at se, om det stadig indeholder nok antistoffer mod sygdommen. Så er en boostervaccination ikke nødvendig. En sådan test er endda mulig hos nogle dyrlæger som en hurtig test på stedet i praksis.
Ved leptospirose holder vaccinationsbeskyttelsen ikke ret længe. Hvis du vil være på den sikre side her, skal du vaccineres mindst årligt, mere sandsynligt hver 6. til 9. måned.
Men glem ikke: I tilfælde af rabies er det lige meget, om titertesten viser, at beskyttelsen stadig eksisterer. Her gælder kun det, som lovgiver bestemmer for indrejse af en hund. Og det betyder ved udlandsrejse: Der skal være en gyldig hundevaccination, som også er indtastet i det internationale vaccinationskort.
