Besøgs- og terapihunde: wow, det er godt!
Hunde er gode for os mennesker. Ikke kun fordi mestre og elskerinder skal bevæge sig, når de går en tur og får frisk luft. Dyr er noget "for hjertet" i to betydninger: Hundeejere lever sundere, kredsløbet styrkes, blodtrykket sænkes. Dette reducerer allerede risikoen for et hjerteanfald på det fysiske plan. Denne effekt er blevet dokumenteret siden 1970'erne. Derudover, som en yderligere effekt, talrige videnskabelige artikler har siden fundet ud af, at fysisk kontakt og interaktion med hunden også fører til en stigning i følelsesmæssigt velvære. Som du ved af din egen erfaring, oplever vi hengivenhed, opmærksomhed, trøst og opmuntring. Stress og angst, andre risikofaktorer for vores hjerte, kan reduceres på denne måde. Hunde kan tjene som samtaleemne og grund til at etablere kontakt. Dette gør det lettere for generte mennesker at skabe sociale kontakter. Hunden behøver ikke engang at være din egen: De direkte påvirkninger på sjælen gennem ren kontakt opstår selv uden de sunde hverdagsvaner forbundet med hundeejerskab. Derfor er der besøgshunde, der bringer glæde og variation til ældreboliger og hospitaler, skoler og hospicer. Derudover bruger fx fysio- og psykoterapeuter gerne terapihunde som en del af deres arbejde.
Hvem kommer? besøgshunde
Afhængigt af placeringen forventes besøgshunden at have forskellige typer positive effekter: I skoler og børnehaver skal omgang med besøgshunden også være med til at give børn en bedre forståelse for hunde generelt og derfor en mere sikker måde at omgås hunde på. i hverdagen. På hospice, sygehus eller plejehjem er den fysiske kontakt og samtaler derimod i højsædet. Så vidt den fysiske konstitution af de besøgte personer tillader det, foregår der naturligvis også vandreture og aktiviteter.
For at dette skal være et rigtig hyggeligt og afslappende besøg for alle involverede, mennesker OG hunde, er det ikke alle hunde, der kan eller rettere skal bruges af alle overalt. I de fleste tilfælde kan de ansvarlige for etableringen af besøgene i de respektive institutioner derfor opnå en tilsvarende kvalifikation fra det villige menneske-hundehold bevise: Besøgshunden og dens ejer gennemgår en besøgshundetræning med kvalificerede trænere. De bruges som besøgshundehold. I de fleste tilfælde skal hundene bestå en egnethedsprøve inden træning. En hund, der i sagens natur er iøjnefaldende og usikker, og som har meget svært ved at tolerere kontakt med nye mennesker, er ikke sjov for nogen og kan selv blive en fare på grund af at være overvældet og bange. Ud over dette lider denne hund sig selv ogstressniveauet stiger unødigt.
Under træningen lærer hundeejeren, hvordan han bedst opmuntrer og støtter sin hund under træningen. Hunden selv skal naturligvis have god grundlydighed og være i stand til pålideligt at mestre de tilsvarende signaler. Mennesker lærer at "læse" deres hunde bedre for i god tid at kunne erkende, hvornår hunden er ved at nå sine grænser og kunne reagere stresset. Mange træningsforløb tager også højde for hygiejniske og medicinske aspekter, for eksempel hvilke sygdomme der kan overføres fra hunde til mennesker og omvendt. Juridiske og organisatoriske forhold i forbindelse med besøgsopgaver er også en del af skemaet for omfattende uddannelsesforløb.
Hvis besøgshundeholdet er så godt forberedt, vil ikke kun børn og patienter være glade. Hunden vil også nyde at være i centrum for opmærksomheden under besøg. Han er fysisk udfordret og mentalt udfordret – og belønnet med kæledyr og godbidder! Som ejer af din besøgshund kan du være sikker på, at du en dag ikke kommer hjem til en kedelig, doven hund, hvis fysiske udholdenhed lige akkurat rækker til en 5 meters gåtur til det nærmeste træ.
Terapeuter uden frakke - terapihunde
Hvis en besøgshund på hospitalet hjælper med at helbrede, hvad gør en hund så til en terapihund? Mens besøgshunden kommer til det respektive anlæg og har effekt gennem sit enkle tilstedeværelse, bruges en terapihund målrettet, fx af en kurativ lærer eller en ergoterapeut under behandlingen eller endda i forvejen i forbindelse med diagnostik. Den såkaldte "hundeassisteret terapi" anses af sine brugere for at være særlig effektiv inden for psykodiagnostik. Især hvor fx autisme, døvhed og taleforstyrrelser gør den konventionelle form for kommunikation via sprog umulig eller ekstremt svær, bliver adgangen til patienten via hunden en del lettere.
Terapihundetræning er ikke grundlæggende forskellig fra besøgshundetræning. Men med en hund, der er beregnet til at blive brugt specifikt til at arbejde med mennesker med svære fysiske og psykiske handicap, er der en endnu større chance for at blive konfronteret med uventet adfærd fra den pågældende person på en hyppig basis. For eksempel er nogle kliniske billeder ledsaget af pludselige skrig eller rykkede bevægelser, som ikke ser ud til at have nogen årsag. Hunden bør ikke reagere på dette med frygt, stress og så muligvis endda aggression. Han skal også kunne klare at blive "kælet" lidt mere groft eller ved et uheld stødt ind i. Det gælder også for besøgshunden i børnehaven, men størrelses- og vægtforhold er ofte forskelligt fordelt.
Og selvfølgelig kan selv en perfekt trænet hund ikke blive en del af "dyreassisteret terapi" uden en uddannet terapeut.
Slet ikke dumt: at råbe "peng" efter en ulykke!
Indrømmet, det virker ikke alle steder. Men i mad. Peng, en særlig slags terapihund, arbejder der. Som politiets offerbeskyttelseshund ledsager den lille blandingshund embedsmændene til operationer eller til afhøringer. Ulykkesofre og ulykkesvidner er ofte stadig i chok. Særligt med børn hjælper Peng med at mindske frygt, at skabe kontakt og dermed finde den skånsomst mulige introduktion til afhøringen om ulykken, som desværre er nødvendig hurtigst muligt. I 2017 startede NRW pilotprojektet "offerbeskyttelseshund" i Essen. Pilot Peng fik en så vellykket start, at hun nu forbliver en del af Essens politihold på permanent basis.
