Jagthunde

Bliver jagthunde fra præstationslinjer klargjort meget tidligt til senere brug på jagt
I modsætning til jagthunde fra rene udstillings- eller familieracer, bliver jagthunde fra præstationslinjer klargjort meget tidligt til senere brug på jagt.

Jeg ville aldrig vove
at jage uden en god hund
. Mangler den, hvor end den måtte være,
bliver jagten til svindel.
(ukendt forfatter)

En god jagthund er meget populær blandt de fleste jægere og er højt værdsat. Sådan en hunds færdigheder er uerstattelige under jagt. Det er ikke for ingenting, at de enkelte forbundsstaters jagtlove foreskriver brugen af nyttige jagthunde ved jagt. Men hvad gør en god jagthund? Hvad skal man overveje ved indkøb, opbevaring og træning?

Den rigtige hund til jægeren

Brugen af hunden som jagtassistent er bestemt et af de ældste aktivitetsområder for hunde
Brugen af hunden som jagtassistent er bestemt et af de ældste aktivitetsområder for hunde.

Brugen af hunden som jagtassistent er bestemt et af de ældste aktivitetsområder for hunde. Derfor er der gennem århundreder opstået utallige jagthunderacer gennem avlsudvalg, som kan påtage sig forskellige aktiviteter inden for jagtens rammer. Der er specialister til at søge efter såret vildt: dufthunde, mestre i at spore vildt: spaniels eller eksperter til jagt i bygninger: gravhunde osv. Afhængig af de muligheder, som jagtområdet tilbyder og jægerens præference, vælges den rigtige hund. Det er dog ofte sådan, at der opstår forskellige opgaver under jagten. Det er meningen, at hunden skal pege på vildt, lokalisere det, søge efter det og endda hente det efter skuddet. Meget få jægere i dag kan holde mere end en eller to hunde. Derfor er de mest populære racer i hænderne på jægere dem, der er meget alsidige. Forrest er pegende hunde som Weimaraner, German Shorthaired Pointer eller German wirehaired pointer. Men gravhunden er også velkommen og kan bruges langt mere universelt, end man skulle tro ved første øjekast. Så de er ideelle til sporing og placerer også større vildt såsom grise. De er heller ikke afvisende med at apportere, selvom apportører selvfølgelig er proffene til dette og derfor også ofte findes i jægernes hænder.

Holdningskrav

Hunde er generelt mere krævende. Da de er avlet til specielle opgaver, har de et større behov for arbejde og motion end rene selskabshunde som havaneserne. Det er dog sjældent med jægere, at de udfører dette job på fuld tid og er ude og gå på jagtmarken i timevis hver dag. Ved jagt skal der også holdes lukketid. Objektivt set bruges en jagthund relativt lidt i disse dage. Men han skal også opfylde opgaven som en god og omstillingsparat familiehund. Det er derfor rimeligt at sige, at en moderne jagthund har flere jobs: Ledsager i jagten og social partner for hele familien. Disse krav er ikke lette at opfylde. Alene på grund af deres race er jagthunde ofte mere følsomme over for ydre stimuli, let ophidsede og har brug for at lære at være rolige. I en normal husstand bør man sørge for, at hunden har nok muligheder for at trække sig tilbage, og at disse også gøres velsmagende for ham. Træning af en hundekasse er meget nyttigt. Alle familiemedlemmer bør også trænes og være enige om regler og håndtering af hunden. Klare strukturer giver sikkerhed.
På den ene side er fremme af hvile i modsætning til behovet for arbejde for disse hunde på den anden side. Hunde er generelt meget adrætte og ønsker og bør bruges til deres fulde potentiale. Og det betyder jævnligt også uden for jagtsæsonen. Afhængigt af hunden gør jægere dette gennem passende alternative aktiviteter. Der sættes spor eller slæb, eftersøgning og indbringning af erstatningsbytte, såkaldte dummies, praktiseres, eller det store behov for at løbe hos nogle racer tilfredsstilles af omfattende cykelture. Hvis belægningen er rigtig, har du som regel en stille og afslappet husfælle indenfor.

Uddannelse

I modsætning til jagthunde fra rene udstillings- eller familieracer, bliver jagthunde fra præstationslinjer klargjort meget tidligt til senere brug på jagt. En jæger vælger normalt en hund fra en opdrætter, som selv er jæger og fører sine hunde til jagt. Forældredyrene skal som minimum have bevist, at de har de nødvendige evner til at blive brugt til jagt, dvs. de skal have bestået en avlsprøve. Dette for at sikre, at afkommet også har det nødvendige talent for jagt. Men genetik alene gør naturligvis ikke en pålidelig jagthund. Derfor bliver hvalpene "indprentet" på deres fremtidige virkefelt hos opdrætteren. Du vil lære om de specifikke lugte af jagt vildt, tages på korte ture til jagtmarken, har hørt et skud og så videre. Meget ambitiøse opdrættere arbejder endda på hvalpene, afhængigt af leveringsdato og -tidspunkt, på stimulusstangen og betingelsen en returfløjte. Sådan en opdræt er ikke bare afslappet, hvis du vil gøre det godt. Den nye ejer fortsætter herefter træningen og træner sin hund på en sådan måde, at den kan bestå de nødvendige tests og samtidig opfylde de planlagte jagtopgaver.

Træning af jagthunde anses i øvrigt for at være jagtudøvelse og må derfor kun udøves af indehavere af et jagttegn. Det er ikke let at træne din hund til jagt for at udnytte den til sit fulde potentiale uden selv at være jæger. Det er meget nemt at komme i konflikt med gældende love og regler.

Forsøg og jagtbrug

Junglen af undersøgelser for jagthunde er egentlig næppe gennemskuelig for udefrakommende: foreningsungdomseksamen, efterårsavlsprøve, svedprøve, medbringende loyalitet, lydighed, konditionsprøve... Ved de forskellige undersøgelser tjekkes hundens medfødte egenskaber bl.a. på den ene side, men også forskellige emner spørges efter race og planlagt brug. Jagthunde skal blandt andet bevise, at de er skudsikre og lydige, og at de kan påtage sig bestemte opgaver alt efter race: apportering, søgning, pegning og meget mere. Træningen af en pålidelig jagthund tager derfor meget tid. Men hvis du ender med en pålidelig og dygtig makker i jagten, er det en stor belønning for alle dine anstrengelser.