Hundes sensoriske præstationer
Hundes sanseevner er fantastiske. Især dens evne til at opsnuse så mange forskellige lugte. Hvad enten det er en narko -snusende hund eller en mantrailer, er hundens næse værdsat og brugt i mange områder af vores hverdag. Dog skal hundens øvrige sanser også tages i betragtning, hvis du vil forstå og opleve din hund endnu mere og bedre.
En oversigt over hundes sansefunktioner
Hunde beriger vores liv og gør det helt specielt. Vi lever tæt sammen med dem, men opfatter miljøet meget forskelligt. Årsagen til dette ligger i deres sanser. Ligesom mennesker har de fem sanser – men de er udviklet forskelligt.
Se
Hunde er i stand til at genkende selv de mindste forskelle i lysstyrke. Jo mørkere omgivelserne er, jo bedre kan hunde skelne forskelle. Tapetum lucidum er blandt andet ansvarlig for dette, og at hunde kan forstørre deres pupiller meget langt.
Hunde kan kun se visse farvenuancer. Fordi de mangler en type kegle i øjenstrukturen, er de ikke i stand til at se den grønne nuance. På den anden side kan de se violette, blå, gule og hvide toner særligt godt og skelne dem fra hinanden. Farver som rød, gul, orange eller grøn kan derimod ikke rigtigt skelnes af hunde. For eksempel, hvis du kaster et gult legetøj på en grøn mark, vil din hund ikke kunne se det, men vil være i stand til at lokalisere det ved hjælp af sine andre sanser.
Når det kommer til at genkende bevægelsesstimuli, er der dog ingen, der kan narre en hund. En hund opfatter selv de mindste bevægelser, som vi mennesker nogle gange ikke rigtig kan genkende . Hunde kan på den anden side ikke genkende ubevægelige genstande.
En hunds syn kan forringes med alderen eller som følge af sygdom.
Hør efter
Hunde kan høre meget bedre end mennesker. Formen på ørerne (floppy/stick-ører) er irrelevant. De opfatter lydbølgerne i luften. Disse opstår altid, når partikler bevæger sig i luften. Kommer lydbølgerne ind i hundens øre, vibrerer trommehinden, og selve høreprocessen går sin gang.
Hunde er i stand til at høre i et frekvensområde fra 20 Hz til 50 khz. Dette forklarer også, hvorfor de kan høre mus under jorden eller bogstaveligt talt hoste lopper. Naturen og dens dyreverden repræsenterer en ekstraordinær baggrundsstøj for din hund. Vores hverdag er dog spækket med alle mulige slags lyde, som er upåfaldende for os, hvis ikke hørbare overhovedet. Men vores firbenede venner lægger mærke til dem. Her skal fx nævnes energisparelamper eller de ofte brugte elektriske tandbørster. Det er en fantastisk bedrift for hunde at blokere sådanne angiveligt forstyrrende lyde og filtrere specifikke lyde fra hele denne blanding af lydbølger.
For meget ørevoks, mider, ørebetændelse eller forkert vindretning kan føre til tab af hørekvalitet. Ikke at forglemme: i alderdommen falder evnen til at høre.
Lufte
En hunds evne til at lugte er ubestrideligt langt bedre end menneskers. For at give dig en bedre idé: Hunde har omkring 220 millioner olfaktoriske celler. Vi mennesker er derimod lige mellem omkring 5 og 10 mio.
Hunde er også i stand til at skifte frem og tilbage mellem normal vejrtrækning og snuse. Det betyder, at når hunden trækker vejret, kan den lede luftstrømmen gennem nasopharynx mod lungerne. Når man snuser, altså indånder duften, er vejrtrækningsrytmen anderledes. Den firbenede ven kan indånde luft op til 300 gange på et minut og dirigere den til lugteslimhinden. Dette kræver altid tilstrækkelig fugt, så lugtpartiklerne kan bindes og dermed analyseres.
Smag
Hos hunde er smagsreceptorerne placeret i tungens slimhinde. De opholder sig i små klynger kaldet smagsløg. Smagsopfattelsen er så meget desto mere følsom, jo flere af disse smagsløg er til stede. Hunde har langt færre smagsløg end mennesker. For bedre sammenligning: Hunde har omkring 1700 til 2000 smagsløg, mens vi mennesker har omkring 9000.
Hunde har fire typer smagsløg. De kan smage sødt, sødt-frugtagtigt, surt, bittert og krydret (også kaldet "umami") og skelne dem fra hinanden. Dette skyldes tilstedeværelsen af forskellige smagssanseceller, der reagerer på forskellige typer stimuli. Smagen af salte ting er meget svag hos hunde.
Berør og berør
Hunden har sanseceller over hele kroppen, som reagerer på enhver form for berøringsstimulus. Disse er berørings, smerte- og varme-kulde-receptorer. Hunden har også sådanne receptorer inde i kroppen, altså de indre organer og også i leddene. Ikke kun hundens hud er meget følsom, men også den beskyttende pels. Hvert enkelt hårstrå har nervefibre ved roden, hvilket gør taktil følsomhed mulig.
Hunde har det, der er kendt som sinus hår. Sammenlignet med de andre kropshår er disse længere og sidder dybere. De findes hovedsageligt på den firbenede vens ansigt, omkring næse og mund samt over øjnene og på panden.
Spredte sinushår kan også findes fordelt på hundens krop. Disse kaldes såkaldte guidehår. De har også nervefibre ved deres rødder, men disse er meget tættere end resten af håret. Med bihulehåret kan hunde opfatte og genkende berøring, men lige så godt luftstrømme.
Hunde er også i stand til at mærke og reagere på elektromagnetiske felter med deres pels og bihulehår. Du kan fornemme jordens statiske magnetfelt ved hjælp af forskellige typer receptorer.
Vores hundes sanser er meget fascinerende. De overrasker os ofte med ting, de opfatter og reagerer på. At træne din egen følsomhed her kan åbne et helt nyt perspektiv på din egen hund.
Udvikling af sanseevner hos hunde i hvalpealderen
Ved fødslen er ikke alle en hunds sanser udviklet, men han kan allerede opfatte en række forskellige stimuli i livmoderen. Nogle sanseorganer udvikler sig hurtigere end andre. For eksempel ændrer øjenlågene sig i denne tid for at kunne beskytte øjeæblet i særdeleshed. I begyndelsen er øjenlågene kun løst sammen. De vokser endda sammen, efterhånden som graviditeten skrider frem. Cirka to uger efter fødslen åbner øjnene sig lidt efter lidt, og først efter flere uger når de deres fulde funktionalitet.
Udviklingen af hørelsen begynder også meget senere. Umiddelbart efter fødslen er øregangene stadig lukkede. Til sidst, i løbet af den tredje uge, begynder de langsomt at åbne sig. Det er forbløffende, at hvalpe stadig kan opfatte høreindtryk umiddelbart efter fødslen. Hvis der er høje lyde i umiddelbar nærhed, vibrerer hundens hoved let. Disse overføres derefter til høreorganet. Hvalpen kan således få et indtryk af denne lyd. Hørelsen er fuldt udviklet efter et par uger.
Smertefornemmelsen, balancesansen og temperaturopfattelsen udvikles allerede i livmoderen. Selvom de endnu ikke er fuldt funktionelle dér, virker forskellige receptorer allerede.
Sanseorganerne
Hundeøret
Hundeøret kan opdeles i tre sektioner, først det ydre øre. Dette omfatter auriklen, den auditive kanal og til sidst trommehinden. Øregangen er dækket af en slimhinde og bliver efter et lodret stykke til et vandret snit. For enden af dette vandrette afsnit er trommehinden, en hinde, der kan variere i størrelse afhængigt af hundens størrelse. Den lodrette del af øregangen er delvist dækket af hår.
Den anden del af øret er mellemøret. Det er et hulrum fyldt med luft. Det er her hørebenene er placeret. Dette hulrum er forbundet med svælget via et rør. Med hver synke ventileres dette luftrum.
Det tredje afsnit er det indre øre. Der er en forbindelse mellem hulrummet og det indre øre med dets sanseceller gennem to åbninger. Dette område er også kendt som labyrinten. Der ligger høreorganet, som kaldes Cortis organ. Derudover er balanceorganet også placeret der.
Hundens næse
At lugte er ikke kun lugt for hunden. Han har to måder at opfatte lugte på. På den ene side selvfølgelig over næsen. Han trækker vejret i luften med lugtpartiklerne. Et meget velfungerende system af fine kar, der cirkulerer slimhinden og kirtler, der tilfører væske, danner grundlag for let optagelse af duftmolekylerne fra luften. Derudover er hunde i stand til at veksle mellem at trække vejret og at snuse bevidst.
På den anden side kan firbenede venner opfatte lugte via deres mundlugtende organ, det vomeronasale organ. Dette orgel er opkaldt efter sin opdager og kaldes også Jacobsons orgel. Den sidder på ganen. Den får den olfaktoriske information fra munden på den ene side og fra næsen på den anden. Det er dog kun de tunge duftpartikler, der kommer ud af mundhulen, der er afgørende. Partiklerne kommer fra feromonerne, som udskilles gennem forskellige kropsvæsker. Du har måske set den velkendte skælven i kæberne og en samtidig smæk og muligvis skum i en hanhund. I dette tilfælde har hannen opfattet duften af en tæve.
Hundeøjet
Det indfaldende lys passerer gennem hornhinden ind i øjets forkammer. Irisen der er placeret der har til opgave at regulere den nøjagtige mængde lys. I midten af iris er pupillen, en cirkulær åbning. Dette gør det muligt for lysstrålerne at gå længere. En refleks styrer i hvor høj grad pupillen udvides eller krymper. Hvis det for eksempel er svagt, sættes pupillen så bredt som muligt for at fange så mange lysstråler som muligt. I modsætning hertil er pupillen gjort smallere, så fotoreceptorcellerne kan beskyttes i stærkt lys.
I det videre forløb når lyset linsen, hvor lysstrålerne er bundtet. Ved hjælp af glaslegemet projiceres lysstrålerne ind på nethinden. Afhængigt af linsens krumningsgrad kan billedet være skarpt eller mindre skarpt.
Der er særlige træk i de forskellige racer, især når det kommer til syn, især når det kommer til synsfeltet. Hos hunde med lang næseparti er synsfeltet 270 grader. Til gengæld er det for hunde med runde og flade ansigter kun 220 grader. Til sammenligning: hos os mennesker er det kun 180 grader.
Balance
Balanceorganet er ansvarligt for balancen. Det er i det indre øre og er meget følsomt. Den består af tre rør. Disse er buet i en cirkel og fyldt med væske. Rørene er anbragt omtrent vinkelret på hinanden. Dette faktum gør det muligt at realisere enhver roterende bevægelse.
