Dyreassisteret terapi med katte - er det muligt?

Katte har en tendens til at vælge de mennesker, de binder sig til sig selv. Ikke desto mindre er de velegnede til understøttende terapi af syge mennesker. Du kan finde ud af, hvordan det er muligt her.

Dyreassisteret terapi med katte – er det muligt?

Dyr har for længst etableret sig som fremragende terapeuter for mennesker. Handicappede eller traumatiserede børn svømmer med succes med delfiner, heste hjælper deprimerede mennesker med deres ro og balance, og hunde er særligt følsomme over for deres syge ejere på grund af deres udtalte flokadfærd. Men selv den spindende hustiger kan have helende poter med de rigtige egenskaber. Som udgangspunkt kan enhver kat bruges i terapi, men den skal opfylde visse krav. Du kan finde ud af, hvad disse er i denne artikel.

Mange behandlere sværger allerede til den firbenede støtte, når de arbejder med patienter. Katte er ofte en del af festen, der tager sig af syge, deprimerede og demente voksne eller autistiske børn sammen med deres elskerinde eller herre. På fagsprog kaldes dette dyreassisteret terapi. Kattene bor for det meste hos specialisterne, sammen udgør de et veløvet hold. Katten er enten til stede i praksis eller ledsager sin ejer på hjemmebesøg

Hvad er huskattens opgave i terapien?

En terapikats hovedopgave er at skabe tillid til patienten. Katte er kommunikative dyr, der nærmer sig mennesker med en fuldstændig upartisk holdning. De er nysgerrige og kender ingen tilbageholdenhed. De er ligeglade med, om der er fysiske lidelser, og de viger ikke tilbage for at blive opført anderledes. Især i starten af en behandling er der ofte stadig stor afstand mellem patient og behandler, som kan bygges bro langt hurtigere af den firbenede hjælper. Behandleren og patienten begynder hurtigt at tale om katten og pludselig er behandlingen ikke længere topprioritet.

Hustigre muntrer ældre og ensomme mennesker op

Dyrestøtte har også bevist sit værd under besøg på ældrehjem. Med deres venlige og forsigtige tilgang vinder katte hurtigt ældre og ensomme mennesker. Dette kan især iagttages, når en fløjlspote har gjort sig behagelig på skødet og kan stryges, mens den spinder. Dette bringer variation til hverdagen og sikrer betydelig afslapning.

Fysiske plager skubbes ofte i baggrunden, når besøgende miaver, og patienter, der lider af demens, synligt varmer op og bliver mere bevidste om deres omgivelser. Dyrehjælperne er også uundværlige set ud fra et medicinsk synspunkt. Ofte falder hjertebanken hos en ældre person til ro, når man har med katten at gøre, hvilket endda kan sænke blodtrykket.

Dyrehjælperen også for børn

Katte bruges også ofte i terapi med børn. For eksempel når små patienter lider af ADD. Attention Deficit Disorder, eller Hyperactivity Disorder, er meget almindelig hos børn i dag. Hustigeren tiltrækker straks unge patienters opmærksomhed blot ved sin tilstedeværelse og har en beroligende effekt. Nogle gange er en vellykket terapisession først da mulig.

Katte kan også give værdifuld støtte til børn, der lider af autisme. Autistiske børn har en tendens til at være ekstremt tilbageholdende over for alt nyt og mærkeligt. De har svært ved at vurdere følelserne hos dem omkring dem og tager mange udsagn bogstaveligt. Derfor trækker de sig som regel tilbage, når en voksen henvender sig til dem, som ikke kommer fra deres sædvanlige miljø. En kat derimod nærmer sig børn på en fuldstændig neutral måde og præsenterer ikke et autistisk barn for nogle opgaver, som den ikke kan løse. Hvis fløjlspoten vinder tillid til barnet, vil den i mange tilfælde overføre dette til sin herre eller elskerinde eller herske meget mere åbent. Terapiekatten åbner terapeutens adgang til patienten og muliggør dermed en vej til helbredelse eller lindring.

Er enhver fløjlspote egnet til en terapikat?

Faktisk er mange hustigre også velegnede til terapikatte, fordi der ikke kræves særlig træning. Fløjlspoten bør dog have et par adfærdstræk fra starten, så den med succes kan bruges i behandlingen af mennesker. En afbalanceret personlighed er bestemt en fordel. Generelt må hun ikke være bange for mennesker og bør være åben over for nye kontakter. Katte, der er meget menneskeorienterede, er de bedste terapikatte. Hvis terapeuten ofte tager på hjemmebesøg, skal hans spindeassistent være glad for at rejse og ikke have problemer med en transportkasse eller -kurv. Derudover skal det ikke være en åbenhjertig udekat, der benytter enhver lejlighed til at komme udenfor.

Kattenes tilpasningsevne kan også være en stor fordel i terapien. Katte, der lever med et handicap, såsom blindhed eller en manglende kropsdel, viser patienter gennem deres naturlige adfærd, hvordan de kan overvinde frygt eller traumatiske oplevelser. Derfor er katte fra dyreinternatet eller dyrenes nødhjælp ofte velegnede som terapidyr.

Hvad skal du overveje, hvis katte skal hjælpe med heling?

Hvis din kat skal støtte dig i terapien af dine patienter, er det vigtigt, at den er helt rask. Hun skal være vaccineret og have regelmæssig ormekur. Et parasitangreb bør forhindres med passende spot-on præparater eller et specielt halsbånd. Derudover bør din kat være brudt op, især på ukendte steder.

Især ved behandling af syge eller ældre patienter er det vigtigt, at katten ikke kan overføre bakterier, der kan belaste et eventuelt svækket immunsystem. Du bør derfor afholde dig fra BARF-kompatibel fodring (ernæring med råvarer) med en terapikat og ideelt set give den tørfoder. Hvis en patient har kattehårallergi, bør huskatten blive hjemme eller undgå øvelseslokalet.

Konklusion:

Katte er ekstremt tilpasningsdygtige og også meget nysgerrige. Dette er ideelle betingelser for at bruge din huskat i dyreassisteret terapi. Hvis patienten så også har en stærk tilknytning til mennesker og præsenterer sig upartisk som en kat, bliver isen for patienten brudt meget hurtigt. Især når det kommer til børn, som ofte reagerer med afvisning over for fremmede voksne. Hvis terapeuten ejer en kat, er det første skridt mod at opbygge tillid som regel allerede taget.