Kastrering hos hunde: hvornår er det nyttigt?

Spørger man rundt i hundeejernes verden, er emnet kastration allestedsnærværende og forklares fra mange forskellige perspektiver. Nogle ønsker at forhindre behovet for reproduktion, hvis der ikke er avl, andre ser det som en akut forebyggelse mod kræft. Atter andre bekymrer sig mindre og får dem kastreret, da det er sådan det gøres. Og der er også dem, der er imod kastration – især når der ikke er nogen egentlig grund. Her kan du finde ud af, hvornår kastration giver mening.

En lille statistik, hvorfor i tyskland er kastreret

I 2008 lancerede pædagogen og hundeeksperten Dr. Gabriele Niepel en storstilet spørgeskemakampagne. Dette var den såkaldte Bielefeld-kastrationsundersøgelse. Mange hundeejere og eksperter er stadig vejledt af det i dag.

Undersøgelsen viste, at omkring 20% af tæverne bliver steriliseret før den første brunst, altså før de rent faktisk bliver kønsmodne. I alderen før man nåede det første leveår var det 38%. 80% af de adspurgte anførte rent medicinske årsager som hovedårsagen. Især hunhunde er meget bekymrede for f.eks. livmodersaft. Kastrering er derfor et profylaktisk indgreb, der skal forebygge livmoderbetændelse og svulster.

Hannerne viste et andet billede. 25% vedrørte en tidlig kastration før starten af seksuel modenhed, 56% blev kastreret før afslutningen af 2. leveår. Det er her påfaldende, at 74% af de adspurgte ejere angav adfærdsmæssige årsager som årsag til kastrationen. Når hannerne har nået deres sociale modenhed, falder lysten til at kastrere dem.

Kan kastrering ændre adfærd?

Kastrering forårsager dybest set en ændring i en hunds adfærd. Ved at forstyrre hormonbalancen omorganiseres hele hormon- og stresssystemet. Kønshormoner er koblet sammen med en lang række hormoner, der sikrer socialt engagement, en naturlig vilje til at være aggressiv i socialt samspil, en følelse af stress og en følelse af velvære. Testosteron sikrer blandt andet en sund muskel- og knoglestruktur samt et sundt stofskifte af myelinlaget, som er ansvarlig for forsyningen af nervekanalerne og transmissionen af informationsstrømmen.

For at forstå, hvorfor et indgreb i denne udvikling kan være en følsom forstyrrelse, giver det mening at undersøge de enkelte udviklingsfaser. Så som hundeejer skal du vide, at du skal forvente en ændring i din hunds adfærd. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang og i hvilke former adfærd vil ændre sig. For nogle ændres "kun" pelsens tekstur, for andre vækkes en passioneret jagtadfærd.

Hundens udviklingsstadier

Hvalpe tid

Fra fødselsdagen til slutningen af den socialt sensitive fase (dag 1 til ca. 20 ugers alderen) har en hvalp travlt med at opbygge de neuronale baner, udvikle sanseorganerne, det vegetative nervesystem og vækst. Fra 3. leveuge er der fokus på at lære boligmiljøet (sociale kontakter af enhver art) på en selvmotiveret måde at kende. Med indsejlingen i de ca. 8. leveuge skifter selvmotivationen mod at lære det livløse miljø at kende. Det betyder, at hvalpen er mere optaget af sine omgivelser og bruger sine sanser.

Ungdomsfase og indtræden af seksuel modenhed

Fra omkring den 4. til 5. måned er hvalpen ikke længere en hvalp. Med tandskiftet og forberedelsen til seksuel modenhed går din hund ind i teenageårene. Ved at aktivere kønshormonerne foregår der ombygningsarbejde i hjernen, kroppen og hormoncyklussen. Denne gang er en ny oplevelse for pubescente hunde i at håndtere sig selv, deres sociale kontakter og miljøet. Hunden stiller spørgsmålstegn ved det tidligere lærte og gjort erfaringer. Dette kan føre til forvirring, usikkerhed, forsinkelser i det allerede lærte og læringsblokke. Også her går hormonerne amok.

Med et rent blik på hundens adfærd frarådes kastration på dette tidspunkt – dog spiller medicinske årsager, som dyrlægen nøje undersøger, også ind. Disse skal tages i betragtning, når man overvejer kastration. Du bør derfor konsultere både en dyrlæge og en hundetræner forud for en eventuel kastrering.

Hvilken indflydelse har kastration på adfærd?

Både han- og hunkønshormoner produceres af både han- og hunhunde. Ved at fjerne det dominerende kønshormon, testosteron hos mænd og østrogen hos kvinder, øges procentandelen af de andre hormoner. Der sker nærmest en omfordeling. Tendensen siger: Hanner kan blive mere usikre som følge heraf, tæver viser et mere intenst beredskab til aggression - selvfølgelig er undtagelser reglen igen. Andre ændringer i adfærd er også mulige.

Du skal vide, at en kastration "fryser" det nuværende niveau af erfaring og udvikling samt hundens humør. Den organiske udvikling påvirkes. Det tidspunkt, hvor kastrationen skal udføres, hvis den skal udføres, spiller også en rolle. En tæve bør kun kastreres i ekstreme, ekstraordinære situationer med medicinsk indikation under brunst. Til gengæld anbefales en periode på 3 måneder før eller efter brunst. Med en usikker eller ængstelig hanhund kan der opstå stærkere selvbeskyttende aggression, fordi den mangler det socialt fremmende testosteron og dermed mental styrke til at håndtere konfliktsituationer på en sund måde.

Hvornår er kastration nødvendig?

Kastrering er udelukket, hvis der er en patologisk årsag til kastrering i udviklingsstadierne eller senere. Tumorer, pyometra, kryptorkisme (en testikel migrerer ikke), sygt væv osv. er vigtige medicinske årsager. Din hund må ikke lide, dette er klart forankret i dyreværnsloven. Samtidig står der dog også der, at en dyrlæge ikke må kastrere en hund uden en væsentlig grund. Det skal være tydeligt, at hunden har det bedre efter indgrebet end før. Disse eksempler viser også, at man skal tale om kastration, og at det ikke bare skal ske.

Hvilke alternativer er der?

Der er mulighed for at hanhunde får placeret en hormonchip. Denne chip undertrykker frigivelsen af kønshormoner, der regulerer sædproduktionen i et halvt år. Der bruges ingen chip til tæver. Alternativt kan dyrlægen spørges om sterilisering, da disse hormoner fortsat produceres, men reproduktionen standses.

Du kan se, at beslutningen om, hvorvidt kastration er nyttig eller ej, afhænger af en række faktorer, og du har altid ret i at rådføre dig med fagligt kompetente mennesker. Dette bør bestemt være en hundetræner /adfærdskonsulent og en dyrlæge. Din livssituation og din hunds individualitet bør sammenlignes og en beslutning tages. Kastrering er en beslutning, der vil vare evigt. Det kan ikke fortrydes.