Serval: forfader til savannekatten

Servalen er en af Afrikas små katte. Den er tættest beslægtet med den afrikanske guldkat og karakalen. Det elegante dyr med lange ben og store ører blev krydset med huskatten, hvilket resulterede i den såkaldte Savannah kat. I dette indlæg lærer du alt om servalen.

Egenskaber

Navn: Serval (Leptailurus serval) Kropslængde
: 59-100 cm + 20-28 cm hale
Vægt: 7-18 kg
Farve: lysegul, gulbrun, solbrun med sorte prikker, delvise striber på skuldre og nakke; sjældent helt sort
Karakteristika: lange ben, lang hals, store ører
Levested: Afrika; Græssavanne, sumpland, skov

Funktioner

Udvendigt er den afrikanske serval karakteriseret ved sin plettede pels, som minder om en gepard. De meget lange ben og det relativt lille hoved med de store ører gør også servalens udseende unikt. Servalens hale er forholdsvis kort. Dens pels er gul, tawny eller solbrun med sorte pletter. Hos nogle dyr smelter disse sammen til striber på nakke og skuldre. Undersiden af maven er lysere end resten af pelsen og har ingen aftegninger. Sjældent men lejlighedsvis er der også helt sorte servaler. De lever hovedsageligt i det vestafrikanske højland. Typisk for Serval er den hvide stribe på de ellers sorte ører.

Habitat

Servalen er ret udbredt i Afrika syd for Sahara. I Nordafrika ses den derimod kun i Marokko. I modsætning til vildkatten lever servalen dog ikke i selve Sahara, da den foretrækker ret fugtige områder. Men den findes heller ikke i den tropiske regnskov. Servalen lever i velvandede savanner med højt græs og rørbede, på græsklædte savanner, i sumpe og i skove. Det findes ofte i nærheden af flodløb og andre områder af flodhabitater. I Etiopien og Kenya er den blevet set i op til 3800 meter over havets overflade.

Servals bevarer deres hjemmesortiment i 4-9 år. Mandlige hjemmebaner er større end kvindeområder, mindst 11 km og op til 31 km store. De overlapper delvist med hunnernes hjemmeområder, hvorimod der ikke er noget overlap mellem hunnerne.

Opføre sig

Servalens fysik er tilpasset dens levesteder og jagtvaner. Dens lange ben og lange hals gør det muligt for den at overfalde sit bytte selv i højt græs. Dens fremragende hørelse hjælper den med at spore sit bytte. De fleksible og lange fødder med de buede kløer er ideelle til jagt på mus og rotter. Servalens bytte består hovedsageligt af små gnavere. Hvis han ikke finder nok af disse, jager han også fugle, små krybdyr, insekter og fisk.

Når servalen nærmer sig sit bytte, tager den et karakteristisk højspring for at modvirke en eventuel flugt. Sådan en sætning kan være op til 4 meter bred og 1 meter høj. Et handyr kan endda hoppe op til 3 meter højt fra stående stilling. Når disse behændige katte jager fugle, tager de et lodret spring og slår poterne sammen for at fange byttet.

Leptailurus serval er en territorial kat, der lever som en ensom. Den er hovedsageligt crepuskulær og nataktiv, men forlænger sin jagtsæson i regnfulde perioder. Selvom hunnen har unger, er hun nogle gange ude om dagen. Normalt hviler servalerne dog i løbet af dagen. For at beskytte sig mod varmen sover de for eksempel i jordvarkegrave eller under buske.

Serval i dag

Ifølge IUCN (International Union for Conservation of Nature) er servalen ikke truet. En potentiel trussel mod servalen er imidlertid tab af levesteder. Stigende skovrydning for landbruget ødelægger de vådområder, det kalder hjem. Dens hud og pels forhandles også i mange lande. Servalen er ikke under beskyttelse i det meste af sit sortiment. Det er endda forfulgt i nogle landbrugsområder, da det ses som en trussel mod fjerkræbedrifter. Servalen jager næsten aldrig kvæg.

Servalen er en vild kat, der er blevet krydset med huskatte. Opdrættere ønskede at avle skønheden i den yndefulde vilde kat med huskatten. Dette gav anledning til Savannah-katten. Når den krydsedes, blev ikke kun servalens udseende arvet, men også dens rovgener. Derfor må kattene fra de første fire generationer kun holdes som kæledyr under særlige forhold. Men selv efter det er det ikke helt uproblematisk at holde dem, for Savannah-katten er stadig et vildt dyr. Du kan næsten ikke yde dyret retfærdighed med en flad og lejlighedsvis stikkontakt.

Selve servalen er og forbliver et vildt dyr og er derfor uegnet som kæledyr. I nogle lande er det dog desværre tilladt at beholde servalen, forudsat at visse betingelser er opfyldt og en tilladelse foreligger. Men selvom kravene er opfyldt - for eksempel den 50 kvadratmeter store udendørs indhegning per kat - kan det stolte dyr næppe tilbydes artsegnet opstaldning.